Annonce:
Annonce:

R skrotter advokatvurdering: Kræver valg

De radikale har i dag valgt ikke at bakke op om en uvildig advokatvurdering i mink-skandalen. Til gengæld vil de have udskrevet et valg

Et KÆMPE drama! Få Joachim B's lyn-analyse her.
Annonce:
Følg Politik

Det Radikale Venstres skæbnemøde har nået sin konklusion:

Partiet bakker ikke op om en uvildig advokatvurdering af regeringens ansvar i mink-skandalen.

Partiet vurderer nemlig, at konklusionen af en uvildig advokatvurdering vil være, at der ikke kan rejses en rigsretssag.

Til gengæld har radikale allerede i dag opfordret statsministeren til at udskrive valg efter sommerferien - men inden Folketinget samles igen.

De mener nemlig, at befolkningen må tage stilling til, om de har tillid til regeringen efter mink-skandalen ovenpå kommissionens beretning.

Det oplyser Sofie Carsten Nielsen (RV) på Facebook.

Annonce:

'Dels står det klart, at kommissionen lægger Mette Frederiksens forklaring til grund. Mette Frederiksen talte ifølge kommissionen sandt, da hun sagde, at hun ikke kendte til den manglende hjemmel. Dels er der intet i beretningen, der understøtter, at statsministeren har handlet groft uagtsomt. Dermed er der intet grundlag for at føre en rigsret,' skriver hun.

Ifølge radikale kilder vil det føre til mistillid, hvis statsministeren ikke udskriver valg efter sommerferien. Det bekræfter partiets formand på Twitter.

'Så udtrykker vi mistillid ved Folketingets åbning (4.oktober, red.),' skriver hun.

Opfordrer til valg
Sofie Carsten Nielsen skriver ligeledes, at redegørelsen fra minkkommissionen ikke efterlader nogen tvivl om, at 'regeringen har forvaltet sin magt på en meget uhensigtsmæssig måde.'

Sofie Carsten Nielsen mener ikke, at der grundlag for, at der kan laves politiske aftaler i den kommende tid. Derfor er der 'brug for en ny start' og en udskrivelse af valg.

'Granskningskommissionens redegørelse og efterspillet efterlader for mig og Radikale Venstre et meget klart billede af, at betingelserne for flere gode politiske aftaler den kommende tid er tæt på ikkeeksisterende. Det er stemningen ikke til,' skriver hun.

Annonce:

'Det er Folketinget – og væsentligst af alt den danske befolkning – ikke tjent med.'

Internt pres
De seneste dage har der været et stort internt pres på de radikales folketingsgruppe, som har skullet træffe beslutningen.

Tidligere udviklingsminister og nuværende spidskandidat til folketingsvalget, Christian Friis Bach (RV), har blandt andet sagt, at man ikke kan adskille en minister fra sit ministerium - med henvisning til Mette Frederiksens ansvarsfralæggelse, selvom statsministeriet fik stor kritik af minkkommissionen.

'Har man magten, tager man magten, så har man ansvaret,' har han også skrevet på Twitter.

Også medlem af hovedbestyrelsen Mads Bay har bakket op om en uvildig advokatvurdering, inden dagens møde gik igang.

'For mig er der ingen tvivl om, at vi som minimum skal støtte en uvildig advokatundersøgelse,' skrev han ligeledes på Twitter.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: