Rådhus-køkken for millioner: Nu skal det rives ned

Rådhuset i Vordingborg er blevet renoveret for 13 mio. kroner. Nu bliver det en p-plads

Der er kukkuk i kommunerne. Hvorfor interesserer de her sager Ekstra Bladet? Poul Madsen forklarer.

Rådhuset i Vordingborg Kommune - en af Danmarks økonomisk trængte kommuner - har de seneste år fået et ansigtsløft for 13 mio. kroner.

Blandt andet fik rådhuset så sent som i år installeret et splinternyt køkken for 2,4 mio. kroner til brug for rådhusets ansatte. Men nu skal hele den kommunale herlighed jævnes med jorden og gøres til parkeringsplads.

Selvom der er afsat 5,7 mio. til nedrivning af Vordingborg Rådhus, arbejder håndværkerne stadig på højtryk med renovering på stedet. Foto: Per Rasmussen
Selvom der er afsat 5,7 mio. til nedrivning af Vordingborg Rådhus, arbejder håndværkerne stadig på højtryk med renovering på stedet. Foto: Per Rasmussen
 

Selve nedrivningen af rådhuset skal koste 5,7 mio. kroner, og det gamle rådhus bliver erstattet med et nyt, topmoderne rådhus, som de næste fire år vil koste skatteborgerne 120 mio. kroner.

Venstre er som det eneste parti imod, at man bygger det nye rådhus, og derfor er de ikke med i budgetaftalen for 2020.

- Groft sagt så har kommunen ikke penge til det. Man skal ud og låne penge og tage penge fra kassebeholdningen i kommunen for at finansiere det nye rådhus, siger byrådsmedlem og 2. viceborgmester Michael Seiding Larsen (V).

De mange millioner kroner til det nye rådhus blev fundet i dette års budgetaftale i oktober. Det skete, blot tre dage efter at Indenrigsministeriet havde givet tilsagn om 12 mio. støttekroner til den trængte kommune i form af et særtilskud.

Med budgetaftalen bliver kommunekassen over fire år 56,44 mio. kroner fattigere, men det er særligt beslutningen om at rive det gamle rådhus ned, som ifølge Michael Seiding Larsen er helt hen i vejret.

- Det vildeste er jo sådan set, at det gamle rådhus skal rives ned, og at der skal laves parkeringspladser i stedet, siger Venstre-manden.

Det er ikke, fordi Venstre mener, der ikke kan bruges ekstra p-pladser i Vordingborg. Men det gamle rådhus er vurderet til at have en værdi på over 11 mio. kr.

De penge siger den trængte kommune altså nej til, samtidig med at politikerne vil spendere 5,7 mio. kroner på at rive det ned.

- Det synes vi, skriger fuldstændig til himlen, og vi mener, det er skødesløs omgang med borgernes penge, siger Michael Seiding Larsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der er brugt 13 mio. kroner på renovering de seneste seks år, så der ikke længere er anmærkninger fra Arbejdstilsynet på rådhuset. Foto: Per Rasmussen
Der er brugt 13 mio. kroner på renovering de seneste seks år, så der ikke længere er anmærkninger fra Arbejdstilsynet på rådhuset. Foto: Per Rasmussen

Ærgerligt
Borgmesteren i Vordingborg, Mikael Smed (S), anerkender, at den tidligere beslutning om at renovere det gamle rådhus er en ærgerlig prioritering af borgernes penge, når man nu har tænkt sig at rive det ned. Han ser dog ingen anden udvej.

- Når nu man ikke i den tidligere kommunalbestyrelse kunne blive enige om at bygge et nyt rådhus, så blev man jo nødt til at udbedre nogle af de problemer, der er her. Desværre kigger man jo stadig ind i nogle kæmpe omkostninger, hvis man skal have hele rådhuset up to date i forhold til det bygningsreglement, der er i dag, og i forhold til det ønske, vi har, om, at det også skal blive borgernes hus. Det kan vi ikke i de rammer, der er her, siger han.

- I har fået et nyt køkken så sent som i år til 2,4 mio. kroner. Kan du forstå, hvis der er nogen, der synes, det er lidt mærkeligt, at sådan et nyt køkken bare skal rives ned?

- Det kan jeg sagtens forstå, men omvendt må man jo også sige, at hvis der er nogle medarbejdere, som har en kantine, der skal bruges, så skal kantinen jo også opfylde de krav, der er.

- Det er rigtig, rigtig ærgerligt, at man ikke tidligere kunne træffe en samlet beslutning. Det havde gjort byggeprocessen væsentlig billigere, siger han.

Han henviser til, at der er ikke tidligere er truffet en beslutning om samlet renovering af det gamle rådhus, men alene nogle forskellige udbedringer for at gøre arbejdsmiljøet bedre.

Udbygningen af køkkenet skyldes, at der ikke er bygget kantine i kommunens nye Borgerservice-center, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Borgmester Mikael Smed mener, at et nyt rådhus er nødvendigt for at sikre den bedste service til borgerne i kommunen. Foto: Per Rasmussen
Borgmester Mikael Smed mener, at et nyt rådhus er nødvendigt for at sikre den bedste service til borgerne i kommunen. Foto: Per Rasmussen

- De penge, I har fået til velfærd, indgår de i jeres beregninger og de penge, I har sat af til det nye rådhus?

- Nej, de indgår jo i de beregninger vi har i forhold til alle vores områder. Vi kommer til at bruge 15 mio. kroner ekstra på det specialiserede socialområde, og vi har fået 12 mio. kroner som særligt vanskeligt stillet kommune, så der er de penge jo allerede brugt, siger han.

- Så du mener godt, at du kan forsvare over for borgerne, at de penge bliver brugt på velfærd?

- Ja, det kan jeg i hvert fald godt forsvare. Det gør de, siger Mikael Smed.

I Venstre mener man, at en fortsat renovering af det nuværende rådhus ville være tilstrækkeligt. Partiet foreslog i deres budgetforslag for perioden 2020-2023 at bruge 24 mio. over fire år på renovering.

Ikke alene
Vordingborg Kommune er ikke den eneste kommune, der har modtaget Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske saltvandsindsprøjtning og efterfølgende fundet penge til projekter, der ikke kommer borgernes velfærd direkte til gode.

Ekstra Bladet afslørede for nylig, at Rødovre Kommune har leaset en stor Mercedes til borgmesteren. Desuden vil kommunen bruge 800.000 kroner på at flytte en sten og 1 mio. kroner på en storskærm i den lokale ishockey-arena, samtidig med at de sparer på ældreplejen.

Dansk politik - 17. dec. 2019 - kl. 19:58 Mercedes-borgmester afsløret: Her får han kolde fødder

Se også: Sparer på ældre-tøjvask: Fråsepolitikere bruger 800.000 på sten

Her i Rødovre Skøjte Arena vil man have nye storskærme, som skal samles til en kube og også fungere som måltavler i stedet for de mere retro-prægede af slagsen, der ses i baggrunden. Arkivfoto: Peter Klint Dansk politik - 5. nov. 2019 - kl. 07:04 Kommune fik fattighjælp: Vil fyre million af på ishockey-storskærm

Forinden brugte kulturudvalget i Rødovre Kommune mange tusind kroner på en studietur til Island, som blandt andet førte dem forbi turistattraktionen Den Blå Lagune.

Sådan så det ud, da Rødovre Kommunes kulturudvalg hyggede sig i Den Blå Lagune. Med højthævet drink ses udvalgsformand Lene Due. Privatfoto Dansk politik - 29. okt. 2019 - kl. 07:37 Pengegriseri i fattigkommune: Højt skum i Den Blå Lagune

Se også: Højt skum: Lagune-forklaring klædt af

209 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere