Annonce:
Annonce:

Radi-kaos: Østergaard slog kontra mod eks-minister

Martin Lidegaard lod forstå på internt møde, at han var klar til at gå i takt med Mette Frederiksen - men R-leder slog kontra i 11. time

Ekstra Bladets journalist Jan Jensen og politisk kommentator Henrik Qvortrup diskuterer her sagen
Annonce:
Følg Politik

Den tidligere minister og radikale profil Martin Lidegaard er ifølge flere kilder blevet hældt ned ad brættet af den radikale leder, Morten Østergaard.

Sagen trækker tråde til det betændte spørgsmål om partiets anstrengte forhold til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Under afslutningsdebatten onsdag i sidste uge vakte det således stor opsigt, da Morten Østergaard sammen med Uffe Elbæk (Alt.) valgte at gå i udbrud og fremsætte deres eget ’forslag til vedtagelse’, der udstikker en overordnet retning for dansk politik. Et forslag, der er blevet betragtet som direkte krigserklæring til Socialdemokratiet.

Interne mails og flere kilder tegner imidlertid et billede af, at piben havde en noget anden lyd fra radikal side, da oppositionspartierne var samlet til møde knap en uge før afslutningsdebatten.

Annonce:

Stor overraskelse
På mødet, der havde Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen som leder, var de radikale repræsenteret ved Martin Lidegaard.

Flere mødedeltagere bemærker samstemmende, at Lidegaard her bakkede op om et fælles forslag vedtagelse, der signalerede enighed blandt oppositionspartierne. Således skulle teksten have fuld fokus på den grønne dagsorden, som samler oppositionen – ikke et ord om det betændte udlændinge-spørgsmål.

På den baggrund vakte det stor overraskelse hos kilder i de andre oppositionspartier, da Morten Østergaard eftermiddagen før afslutningsdebatten valgte at slå kontra med en tekst, der netop rippede op i udlændinge-debatten.

– Jeg tror ikke, der var nogen, som vidste, at de radikale gik med tanker om at lave en anden tekst. Så på den måde blev jeg overrasket, da det gik op for mig, lyder det fra Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, der deltog i mødet.

Annonce:

Ti minutter i lukketid
Hun tilføjer, at Martin Lidegaard gjorde opmærksom på, at sagen endnu ikke var drøftet i den radikale gruppe. Men samtidig var det Carolina Magdalene Maiers opfattelse, at deltagerne havde ’kigget hinanden i øjnene’ under mødet og var blevet enige om at gå i takt.

Samme opfattelse har man i Enhedslisten, afslører en mail-korrespondance, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Da Morten Østergaards forslag til vedtagelse blev rundsendt til de andre oppositionspartier, lød reaktionen fra Enhedslistens politiske rådgiver, Simon Nyborg:

’(...) vi kommer altså ikke til ti minutter i lukketid at hoppe fra en tekst, vi har nikket ja til og som fuldstændigt afspejler, hvad der var bred enighed om, da vi mødtes om præcis det spørgsmål i sidste uge. Det er ikke den bedste måde at samarbejde på.’

Enhedslisten har ikke yderligere kommentarer til sagen, oplyser Simon Nyborg.

Skulle snakke om det
I en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet peger Martin Lidegaard på, at han manglede at cleare sagen i sin gruppe:

Annonce:

’Jeg sagde ikke endeligt ja til fælles vedtagelse på mødet med de andre partier, men ja til at få et udkast og gjorde udtrykkeligt opmærksom på, at vi skulle snakke om det i folketingsgruppen. Det er helt normal praksis for os og helt udramatisk’, skriver Lidegaard.

Han tilføjer, at den radikale tekst var ’mere ambitiøs på det grønne og herudover også forholdt sig til udlændingepolitik og fattigdomsydelser.’

Nicolai Wammen har ingen kommentarer til sagen. Morten Østergaard er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse.

Alternativets politiske ordfører,  Carolina Magdalene Maier (foto: Philip Davali)
Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier (foto: Philip Davali)
 

Politisk ordfører: 'Jeg har beklaget meget over for Wammen'

Selv om Alternativet var overraskede, da de radikale pludselig havde forfattet deres eget konfrontatoriske forslag til en vedtagelsestekst til afslutningsdebatten, så endte partiet alligevel med at bakke op om den.

– Det var ikke fordi, vi var uenige i den grønne tekst, vi var bare i den aktuelle politiske situation meget politisk enige med den radikale tekst. Kritikken af bruddet på frihedsrettighederne og idéen om, at alle er ligeværdige i Danmark, siger politisk ordfører Carolina Magdalene Maier.

Annonce:

Hun er da heller ikke ligefrem stolt af det forløb, som første til, at de radikale og Alternativet gik solo under afslutningsdebatten.

– Jeg beklagede jo meget over for Wammen, at det var uskønt at springe i sidste øjeblik på den måde, som vi jo også gjorde. Jeg synes, forløbet kunne have været meget kønnere, hvis vi havde været ude nogle dage før med den melding.

– Det var ikke et skønt spring, at man smutter så sent, erkender hun.

– Hvad siger forløbet om jeres evne til at samarbejde i den røde blok?

– Jeg synes ikke, man skal ligge mere i en vedtagelsestekst.

– Der, hvor det bliver interessant, er udviklingen de sidste dage, hvor Mette Frederiksen tager så markant afstand til de radikale. Jeg vil ikke sige, rød blok er i opløsning, men rød blok står et nyt sted, fordi radikale og S for første gang i 25 år siger, at de ikke nødvendigvis danser den samme dans, siger Carolina Magdalene Maier.

Fakta: Forslaget der splittede oppositionen

Her er et uddrag af det forslag til vedtagelse, som de radikale selv fremlagde, og som Alternativet også endte med at bakke op om. Et forslag, som ripper op i den betændte udlændinge-strid i oppositionen, da Socialdemokratiet i store træk er på linje med regeringen på spørgsmålet:

’Folketinget konstaterer, at regeringen har forsømt at skabe reelle løsninger på virkelighedens udfordringer, både når det handler om integration, klima og uddannelse i hele Danmark. I stedet har regeringen taget nye skridt væk fra de mest grundlæggende principper om lige ret og lige værd med det såkaldte ’tildækningsforbud’ og særlige regler i udvalgte områder, som ikke gælder i resten af Danmark. Stopprøver i børnehaveklassen. Og forbud mod at bo, hvor du vil, hvis du er på kontanthjælp.’

Fokus på det grønne
Omvendt fokuserede forslaget til vedtagelse, som Socialdemokratiet fremlagde med opbakning fra Enhedslisten og SF, nærmest udelukkende på den grønne dagsorden:

’Folketinget konstaterer, at regeringen har skruet ned for Danmarks grønne ambitioner til skade for både klima, borgere og erhvervsliv. Folketinget pålægger regeringen at gå forrest i EU og føre en energi- og klima- og miljøpolitik, der understøtter Parisaftalen og FN’s 17 verdensmål og derved bringer Danmark tilbage på et ambitiøst spor gennem brede politiske forlig’, står der blandt andet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: