Radikale hopper med på Mettes kovending

Socialdemokraterne foreslår nu flere penge til en dagpengeløsning, og De Radikale hopper med på vognen

Morten Østergaard er med på at bruge penge på en løsning af dagpenge-problemet. foto: Philip davali
Morten Østergaard er med på at bruge penge på en løsning af dagpenge-problemet. foto: Philip davali

Socialdemokraterne og De Radikale har indtil i dag stået stejlt på, at en løsning på dagpenge-kaosset ikke må koste penge.

Men fra Folketingets talerstol sprang Mette Frederiksen (S) ud med et løfte om flere penge til dagpengesystemet. Og nu hopper De Radikales leder Morten Østergaard med på den socialdemokratiske vogn få uger før, at dagpengekommissionen kommer med sin rapport.

- Vi kommer til forhandlinger med et åbent sind og med håb om at kunne få lavet en bred aftale. Vi vil lytte til, hvad kommissionen foreslår, og det vil være vores udgangspunkt, men det vigtigste for os er en bred aftale, siger Morten Østergaard til Ekstra Bladet.

- Mette Frederiksen siger flere, nye penge til en dagpengeløsning. Hvad siger du til det?

- Hvis det er det, der skal til for at få enderne til at mødes - en eller anden form for finansiering - så finder vi nok en løsning på det, siger De Radikales leder.

Se også: Kovending: Mette F undsiger Thorning på dagpenge

U-vending
Mette Frederiksens flere penge til et kommende nyt dagpengesystem er nødvendigt for et nyt system, slog hun fast under sin tale ved torsdagens åbningsdebat i Folketinget.

- Det er afgørende, at vi får skabt et robust dagpengesystem, og på den baggrund er det vores opfattelse, at der vil være behov for at finde nye og flere penge, lød det bl.a. fra den socialdemokratiske formand, der ikke mener, at en 'samlet løsning, der er robust' kan findes inden for de nuværende rammer.

Se også: Østergaard dybt rystet over partifælle

Dermed foretager Mette Frederiksen en komplet u-vending fra meldingerne under sin forgænger, Helle Thorning-Schmidt.

Thorning afviste
Thorning var nemlig kategorisk i sin afvisning af flere penge til dagpengesystemet, da hun holdt 1. maj-tale i Fælledparken for blot fem måneder siden.

De Radikale har også tidligere afvist at sætte flere penge af til en løsning på det problem, som har sendt omkring 60.000 danskere ud af dagpengesystemet. Nu lyder der så andre toner i takt med Socialdemokraterne.

Se også: Minister-angreb på Østergaard: Det dummeste jeg har hørt

Hvilke penge?
De Radikale ved dog ikke, hvor mange penge det drejer sig om, og spørgsmålet melder sig også, hvor pengene skal komme fra.

- Det afgørende for os er, at det er fuldt finansieret, så vi ikke sender en regning til nogle andre. Det må vi så ordne. Jeg hørte ikke så meget fra Socialdemokraterne til finansieringen, men det kan være, det kommer, siger Morten Østergaard.

- Det afgørende er, at der nu kommer ro på området, og vi får lavet en bred løsning, siger han.

Mette Frederiksen lægger dog fortsat op til, at en ny dagpengeløsning skal ske med deltagelse af Venstre-regeringen

63 kommentarer
Vis kommentarer