Radioboss: Magten ligger i fucking København

Strid om Radio24syvs geografiske placering

Jørgen Ramskov bider fra sig i debat om mulig udflytning. Foto: Anthon Unger
Jørgen Ramskov bider fra sig i debat om mulig udflytning. Foto: Anthon Unger

En fejde på spydigheder er brudt ud mellem Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, og programchefen på Radio24syv, Mads Brügger.

Emnet er, hvorvidt det vil være klogt at flytte taleradioens hovedsæde ud af København.

Ekstra Bladet kunne i går fortælle, at Folketingets tre største partier - S, DF og V - alle er lune på en flytning af stationen. Eksempelvis peger Mogens Jensen (S) på Aarhus som en oplagt hjemby for kanalen, som især er kendt for Den Korte Radioavis, der har gjort karakteren Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm landskendt.

Se også: Radiokrig: 'Smarte københavnere' sparkes til Jylland

Radio24syvs adm. direktør og ansvarshav. chefredaktør Jørgen Ramskov er dog langt fra begejstret ved tanken om en mulig tvangsflytning. Han fastholder, at radioen dækker hele Danmark trods placeringen i København.

- Vi har en udfordring ligesom resten af mediebranchen med at få styr på, hvad der foregår dybt i befolkningen. Men jeg prøver i al stilfærdighed at sige, at vi er bedre til det end P1 - vores store konkurrent. Vi har en bedre fordeling af vores lyttere uden for hovedstadsområdet end eksempelvis P1. Så derfor skulle man måske passe på med endnu engang at rette smed for bager.

- Med de ressourcer vi har nu, hvor vi skal lave 24 timers radio, så er det fuldstændig absurd at tro, at det kan lade sig gøre fra provinsen., siger Jørgen Ramskov.

Hvor magten ligger
- Kan man ikke lave god radio fra Aarhus?

- Prøv at høre her, man kan sagtens lave god radio. Men vi laver bare taleradio, som er baseret på, at vi har en lind strøm af mennesker ud og ind af studiet. Hvis vi flyttede Folketinget til Aarhus, så ville det være fint, så kunne vi lave fremragende radio i Aarhus.

- I kunne jo have et studie i København, hvor folk så kunne gå ind og ud?

- Ja, bestemt.

- Så hovedkvarteret kunne godt ligge i Aarhus?

- Ja, det kunne det. Men det ville jo være en TV2-konstruktion. Uanset om man kan lide det alle ej, så er magten, institutioner, ministerier, Folketinget, Kommunernes Landsforening, Socialdemokratiets hovedkontor, Venstres hovedkvarter - jeg er ked af at sige det. Det kan godt være det kommer bag på dem alle sammen - i fucking København.

- Så hvis de flytter alt det til Aarhus, vil det være meget nemmere at lave radio. Det er ikke det samme som, at vi ikke kan lave programmer fra Aarhus. Det arbejder vi bestemt på at gøre. Vi ansætter flere folk i Aarhus i år. Men det er sjovt, at politikerne har travlt med at flytte alting end sig selv ud fra København.

- Når vi laver den type radio, vi laver, så er der en interessant modsætning i det.

Folk er tilfredse
- Det kunne jo være, at hvis I lå længere væk fra de traditionelle magtinstitutioner, at I lavede ting, der handlede om nogle andre ting?

- Så vender vi tilbage til, er folk utilfredse, med det vi laver? Det er de ikke.

- Snakkeradio er traditionelt et smalt medie, hvis man skulle prøve at udvide lytterskaren kunne det jo være en vej at gå?

- Så skal man jo definere radioen om.

- P4 har rigtig mange lyttere ved at tage lokalstoffet mere seriøst, hvorfor ikke være lidt mere visionære end at sige, vi er kun i konkurrence med P1.

- Vi er i konkurrence med P1. Men vi har udvidet markedet betragteligt. Der er mange flere, der lytter til taleradio, end da der kun var P1.

Lørdag aften
- Så det stiller I jer tilfreds med?

- Ja, fordi vi er en taleradio. Derfor er vi ikke sat i konkurrence med musikradio.

- Men I kunne måske trække nogle flere lyttere ved at lave noget mere nærværende indhold, der handlede noget mere om, hvad der foregår i Svendborg eller Harboøre. Synes du, I laver nok af den slags?

- Jeg er helt uenig med dig. Men med al respekt, nu har jeg snakket med dig. Jeg har en lørdag aften, så skal vi ikke bruge fire timer på det. Vi laver taleradio om Danmark. Vi laver den fra København. Det handler om Danmark. Det viser vores lyttertal, slutter Jørgen Ramskov, da samtalen har varet ti minutter.

Twitter-slagsmålet mellem Brügger og Engelbrecht fortsatte i øvrigt søndag.

D'herrer Mads Brügger og Benny Engelbrecht. Foto: POLFOTO
D'herrer Mads Brügger og Benny Engelbrecht. Foto: POLFOTO
 

233 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere