Ræverøde Aaen til Kristian Jensen og co.: Stå fast, kammerater

Dødskys fra socialisten. Kristian Jensen har set lyset, mener Enhedsliste-veteranen, som i årevis har forsøgt at bane vejen for statslån til almennyttige boliger

Hos Enhedslisten er tidligere folketingsmand Frank Aaen ét stort smil i disse dage.

I flere årtier har den 66-årige socialist forsøgt at åbne op for statslån til almennyttige boliger. Uden held.

Men nu får Aaen og resten af landets socialister uventet hjælp fra VLAK-regeringen og finansminister Kristian Jensen (V) samt boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Se også: Jensen om Venstre-lækage: Det kan være hacket

Se også: Det skete under Venstres krisemøde

- Det er jo fremragende. Det har jeg vi kæmpet for i så mange år. Og så kommer der en liberal regering med ultraliberalisten Ole Birk Olesen i spidsen og foreslår det. Det kan vi kun støtte op om, siger en glædesstrålende Frank Aaen til Ekstra Bladet, da vi møder ham på sit kontor på Christiansborg, hvor han nu om stunder udfører konsulentarbejde for Enhedslisten.

Enhedsliste-veteranen er overrasket over VLAK-regeringens forslag. Ikke mindst fordi Aaen selv pressede på for, at staten skulle drive bankvirksomhed for den almennyttige boligsektor, mens Socialdemokraterne var i regering.

- Man skulle jo mene, at dette var noget, de røde partier ellers gerne ville, mens de sad i regering. Men det var de måske alligevel for blå til. Nu kommer forslaget så fra blå blok selv. Og selvom det måske giver lidt problemer der, så siger jeg bare: ’Stå fast’, lyder det fra Frank Aaen, der rækker en knyttet næve i vejret.

- Du siger måske ligefrem: ’stå fast, kammerater’?

- Jeg ved nu ikke, om de er kammerater. Men jo, lige nu gør jeg nok, siger Frank Aaen, som lover at hjælpe Kristian Jensen og Ole Birk, hvis de får besvær med at få forslaget igennem:

- De kan altid komme til Enhedslisten, hvis de kommer til at mangle et par mandater.

61 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere