Ramt af Arne-kaos: - Man har jo ikke en kinamands chance

Jørn Sørensen mangler afgørende dokumentation for at få Arne-pension tildelt. Beviserne skal hentes hos tidligere arbejdsgivere, der enten er døde eller gået konkurs

Ramt af Arne-kaos: - Man har jo ikke en kinamands chance

Også Jane Lauridsen mangler dokumentation for at opnå Arne-pension.

Jørn Sørensen havde sin første dag på det danske arbejdsmarked, da han startede som landbrugsmedarbejder lige efter folkeskolen i 1972.

Jørn er en af de danskere, som er endt i et papir-helvede, fordi han mangler dokumentation før han kan blive tildelt Arne-pension.

Jørn mangler dokumentation for arbejdet i årerne 1972-1974, og derfor kan han først få Arne-pension fra 2023.

- Mine arbejdsgivere fra dengang er jo døde og borte. Og flere af stederne er gået konkurs eller eksisterer ikke mere. Man har jo ikke en kinamands chance for at finde den dokumentation, siger Jørn Sørensen

Jørn har været længe på arbejdsmarkedet i flere forskellige brancher. I dag er han fagkonsulent.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Ramt af Arne-kaos: - Man har jo ikke en kinamands chance

Joachim B.: Arne-pension er et bureaukratisk helvede: Joachim B.: Arne-pension er et bureaukratisk helvede. 6. september (Mette Frederiksen, socialdemokratiet) 

Der er opstået kaos omkring en af regeringens største mærkesag, den såkaldte Arne-pension.

Ekstra Bladet har talt med flere personer, der er endt i er rent papir-helvede, fordi de mangler afgørende dokumentation for at blive tildelt tidlig-pension.

Det er indbetalinger til den lovpligtige pensionsordning ATP, der bliver brugt som rettesnor for tildelingen af Arne-pension.

Men registreringsmåden er fyldt med fejl. For eksempel blev lærlinge først omfattet af ATP i 1977. Alle lærlinge- og elev-perioder før er ikke registreret i ATP.

Selvstændige, der ikke selv har betalt til ATP, er heller ikke registreret.

Hvis man ikke kan dokumentere sin tid på arbejdsmarkedet igennem ATP, forventes det, at man selv finder andre former for beviser - det kan være gamle lønsedler eller et gammelt svendebreve.

Op til et års ventetid

Hvis man ikke selv ligger inde med gamle dokumenter, så kan sidste chance være hos Rigsarkivet, hvor man eksempelvis kan søge indsigt i gamle skatteregistre.

Indtil videre har Rigsarkivet modtaget et godt stykke over 1000 ansøgninger, der knytter sig til Arne-pensionen. Ventetiden er 9-12 måneder.

En anden tid
Jørn ved ikke præcis, hvorfor han ikke er registreret i ATP fra dengang.

- Det var jo en anden tid med manuelle selvangivelser, som man sendte med posten. Jeg var en dreng dengang, og jeg tænkte da ikke på pension, lyder hans bud på, hvorfor han ikke er registreret.

Jørn har allerede opgivet at komme videre med sin ansøgning, hvis reglerne forbliver det samme.

Han tvivler simpelthen på, at han kan finde den relevante dokumentation i Rigsarkivet.

- Jeg har mistet troen på det. Jeg kontaktede skatteforvaltningen, og de har ikke papirer fra dengang, så det tror jeg heller ikke, at Rigsarkivet har. Det er formålsløst, fortæller Jørn Sørensen

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til det Arne-kaos, der har ramt Jørn og andre.

Er du selv endt i Arne-kaos, og vil du fortælle om det til Ekstra Bladet, så kan du kontakte journalisten her.