Rasende over Bertels voldtægts-vers

Enhedslistens Pernille Skipper er dybt rystet over, at Bertel Haarder i en julesang gør sig munter over en voldtægtssag, der har rystet partiet   

Henrik Qvortrup om Haarders sang: - Han har tabt sutten. Producer: Lasse Brøndal

Pernille Skipper langer hårdt ud efter Bertel Haarder (V) og kræver en offentlig undskyldning fra Folketingets nestor.

Enhedslistens politiske ordfører er dybt fortørnet over, at Haarder i en julesang på melodien til 'Nu har vi altså jul igen' gør sig munter over den voldtægtssag, der har rystet partiet.

Bertel Haarders årlige julesang er ikke blevet taget lige i mod af alle. Foto: Claus Bonnerup Politik - 28. nov. 2019 - kl. 13:43 Kolleger kritiserer Bertel Haarder for voldtægts-vers i julesang

- Det er uværdigt og meget rystende. Det er et lavpunkt i forhold til, hvad jeg har oplevet herinde. Og så kommer det fra det længst siddende folketingsmedlem. Det synes jeg virkelig er rystende, siger Skipper til Ekstra Bladet.

Som led i en fast tradition har Bertel Haarder forfattet julesangen, som alle ansatte og medlemmer af Folketinget har modtaget på en fællesmail.

Et af versene omhandler den voldtægtssag, som foregik i den københavnske teknik- og miljøborgmester Nina Hedeagers Olsens seng.

Efterfølgende er et 30-årigt tidligere hovedbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i København er blevet idømt et års fængsel for voldtægt af en 29-årig kvinde.

I sin julesang skriver Haarder følgende:

Helt anderledes hetero er Hedeager-drengen:

Én var ej nok, han vill' ha' to med i borgmestersengen!

Han møved´ med dem begge, og han pilled´ lidt for meget!

Han tro'de, at i Enhedslisten var der fælleseje!

M E N  hvorfor skal de vær' så striks'

og hindre Enhedsliste-sex,

lad ham dog få en dejlig heks

med hjem til jul!

Pernille Skipper finder slet ikke verset morsomt:

- Jeg synes på ingen måde, at der er noget som helst morsomt ved voldtægt. Særligt ikke når man taler om en konkret sag med levende mennesker og en gerningsperson, der er dømt for voldtægt.

- Så laver han en såkaldt julesang, som både indikerer, at det skulle være morsomt, formår at kalde folk for fælleseje, omtaler et voldtægtsoffer som en heks og slutter af med mere eller mindre at sige, om han ikke skulle have haft lov til det.

- Der er ikke noget som helst i det, der er morsomt, siger Skipper.

Hun forklarer, at Haarder har ringet til hende og beklaget, men det er ikke nok for Pernille Skipper:

- Jeg synes, at Bertel åbent skulle sige undskyld. Først og fremmest af hensyn til offeret, som har været igennem så rigeligt med denne sag. Men også af hensyn til alle de andre voldtægtsofre derude, som oplever en latterliggørelse, på trods af at det er en af de værste forbrydelser, man kan tænke sig, siger hun.

Bertel Haarder er kommet under hård kritik for julesang. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Bertel Haarder er kommet under hård kritik for julesang. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Læs Bertels reaktion her:

Berthel Haarder (V) er ked af, hvis nogen er blevet såret over hans julesang, hvori han i sidste vers laver sjov med en meget omtalt voldtægtssag i teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens (EL) lejlighed. Foto: Gregers Tycho Dansk politik - 28. nov. 2019 - kl. 14:02 Haarder: Ville ikke støde nogen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere