Raser efter kvote-krav: - Det har intet med ligestilling at gøre

I sidste weekend blev det besluttet, at Socialdemokratiets opstillingsliste i København til næste kommunalvalg skal have en kønsfordeling på minimum 40 procent mænd eller kvinder, men beslutningen møder utilfredshed i egne rækker

Når københavnerne næste gang skal til stemmeurnerne til et kommunalvalg, vil opstillingslisten for Socialdemokratiet se anderledes ud. Den vil nemlig omfatte minimum 40 procent kvindelige kandidater. Foto: Stine Tidsvilde
Når københavnerne næste gang skal til stemmeurnerne til et kommunalvalg, vil opstillingslisten for Socialdemokratiet se anderledes ud. Den vil nemlig omfatte minimum 40 procent kvindelige kandidater. Foto: Stine Tidsvilde

Når københavnerne næste gang skal i stemmeboksen til et kommunalvalg, vil Socialdemokratiets opstillingsliste se helt anderledes ud.

I sidste weekend blev det nemlig besluttet, at opstillingslisten skal omfatte minimum 40 procent kvinder eller mænd, og at listen skal bygges op efter et lynlåsprincip, hvor de opstillede kandidater vil skifte mellem kvinde og mand på listen.

Formand for bestyrelsen i Socialdemokratiet København, Jan Salling, begrunder beslutningen med, at det handler om at fremme ligestilling i samfundet og den politiske repræsentation af begge køn.

- Vi har altid haft den ambition, og det er ikke lykkedes os godt nok, så nu indfører vi den her regel, siger Jan Salling.

Professor emerita ved Stockholms Universitet og ekspert i kønskvotering, Drude Dahlerup, kalder Socialdemokratiets beslutning for et muligt gennembrud.

- Ligestilling kommer ikke af sig selv, og det er derfor, at over 100 lande i verden har indført en eller anden form for kvotering. Danmark er ved at gå bagud af dansen internationalt, fordi man næsten ikke kan diskutere kønskvotering, og derfor synes jeg, at det her er rigtig flot, siger hun.

Drude Dahlerup er særligt positiv over for beslutningen, om at opstillingslisten skal skifte mellem mænd og kvinder.

Modstand i egne rækker
Beslutningen om kønskvotering vækker dog utilfredshed hos enkelte af partiets medlemmer. Medlem af borgerrepræsentationen i København og kandidat til Folketinget for Socialdemokratiet Simon Simonsen kalder beslutningen umoderne og udemokratisk.

- Det har intet med ligestilling at gøre. Vi skal ikke diskriminere på kromosomer og gener. Det er den værste form for diskrimination, det er ødelæggende for demokratiet, og det er en deroute for Socialdemokratiet, hvis det breder sig, siger Simon Simonsen (S) til Ekstra Bladet.

Simon Simonsen anerkender, at beslutningen er et forsøg på at sikre en repræsentation, der i højere grad ligner befolkningssammensætningen, men han mener, at den kan få vælgerne til at vende sig fra Socialdemokratiet.

- Vores parti har været igennem en god og realistisk kursændring på udlændingespørgsmålet, men hvis denne form for tosset kønspolitik bliver endnu et kurssvigt, vil folk - med rette - desværre vende sig bort fra os, siger han.

Simon Simonsen (S) mener i stedet, at partiet skulle gøre, som de altid har gjort.

- Jeg har været meget aktiv for at støtte min formand Mette Frederiksen, ikke fordi hun er kvinde, men fordi hun er en rigtig dygtig politiker. Jeg er interesseret i at sikre, at hele befolkningen er politisk aktive, men jeg er ikke interesseret i, at man skal give privilegier til dele af befolkningen frem for andre, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Professor emerita og ekspert i kønskvotering Drude Dahlerup hilser Socialdemokratiet Københavns beslutning velkommen. Det kan ikke nytte noget, at vi ikke kan tale om kønskvotering, siger hun. Foto: Susanne Mertz
Professor emerita og ekspert i kønskvotering Drude Dahlerup hilser Socialdemokratiet Københavns beslutning velkommen. Det kan ikke nytte noget, at vi ikke kan tale om kønskvotering, siger hun. Foto: Susanne Mertz
 

Lille sejr for ligestillingen
Katrine Skov, som er socialdemokratisk byrådsmedlem i Gladsaxe Kommune og medstifter af Helga Netværk for socialdemokratiske kvinder, mener, at beslutningen om kvotering i København er en sejr.

- Man jo nødt til at gøre noget for at få flere kvinder ind i politik, og jeg mener, at kvotering er et tiltag, der skal til, om ikke andet i en periode, siger hun.

Professor emerita Drude Dahlerup er heller ikke i tvivl om, at der skal drastiske midler i brug for at gøre op med traditionen om en overrepræsentation af mænd i dansk politik.

- Der er ingen tvivl om, at der er større chance for at blive opstillet og valgt, hvis man er mand. Det kan man se på tallene, både i Danmark og internationalt. Vi har 37,4 procent kvinder i Folketinget, og på kommunalt niveau er vi kun oppe på 32 procent, siger Drude Dahlerup.

Hun mener, at Socialdemokratiets beslutning er et lille skridt på vejen, men opfordrer til, at partierne skal være endnu mere ambitiøse. Hun så gerne, at Socialdemokratiet havde sat et minimumskrav på 50 procent kvinder eller mænd på opstillingslisten, og at beslutningen omfattede hele partiet.

Katrine Skov (S) mener heller ikke, at man er i mål med beslutningen om kvotering.

- I forhold til mænd, skal man skal gøre et lidt større stykke arbejde for at få kvinder med i politik, og kønskvotering kan selvfølgelig ikke stå alene. Der skal også lægges et stykke arbejde mellem valgene, f.eks. har man i England kørt en kampagne for at få flere kvinder ind i politik. Men en blød indsats alene, rykker ikke noget, siger Katrine Skov.

Socialdemokratiet havde ved kommunalvalget i 2017 35 opstillede kandidater i København, hvoraf 31,4 procent var kvinder. I borgerrepræsentationen i Københavns Kommune sidder i øjeblikket 15 socialdemokratiske medlemmer, hvoraf 26,6 procent er kvinder.

294 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere