Annonce:
Annonce:

Raser mod 'uretfærdige regler': Helt skævt

Historien om sydafrikanske Sean Tindale, der i foråret blev beordret at forlade landet og efterfølgende blev politianmeldt af myndighederne, frustrerer de konservatives udlændinge- og integrationsordfører

Sean Tindale har dansk familie og betalte topskat, men blev stadig forsøgt smidt ud af landet. Sagen får nu Det Konservative Folkeparti til at reagere. Foto: Miriam Dalsgaard
Sean Tindale har dansk familie og betalte topskat, men blev stadig forsøgt smidt ud af landet. Sagen får nu Det Konservative Folkeparti til at reagere. Foto: Miriam Dalsgaard
Annonce:
Følg Politik

Der er noget helt skævt i vores udlændingeregler.

Sådan konkluderer udlændinge- og integrationsordfører hos de konservative Marcus Knuth, efter at Ekstra Bladet lørdag bragte historien om sydafrikanske Sean Tindale, der i foråret blev beordret at forlade landet og efterfølgende blev politianmeldt af myndighederne.

- Vi ser for eksempel igen og igen kriminelle udlændinge, der får lov til at blive i Danmark, selvom de har begået kriminalitet. Alt imens rigtig mange dygtige udlændinge kommer hertil og bliver mødt af en mur af bureaukrati og uretfærdige regler, siger Marcus Knuth til Ekstra Bladet.

Så tæt på
For kun et år siden var Sean Tindale få skridt fra endelig at få permanent opholdstilladelse i Danmark - en omstændelig proces, som stiller store krav til ansøgeren.

Annonce:

Men så mistede Sean sit arbejde, og myndighederne troede ikke på, at det job, han tog efter fyringen, var 'reelt'. Det skyldtes blandt andet, at jobbet var som konsulent i hans hustrus virksomhed, som hun oprettede kort inden, at Sean ellers skulle forlade landet.

At virksomheden tjente penge, og at Sean betalte topskat af de penge, betød intet: Sean fik 30 dage til at forlade landet.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sean Tindale er en af de mange, der er kommet i klemme i de strikse regler på udlændingeområdet. Foto: Anders Brohus
Sean Tindale er en af de mange, der er kommet i klemme i de strikse regler på udlændingeområdet. Foto: Anders Brohus
 

- Hvis vi kommer i regering efter det kommende valg, bliver det en prioritering for os både at gøre det nemmere for dygtige folk, der arbejder og opfører sig pænt, at blive i Danmark, men også sværere at få permanent ophold for folk, der har begået kriminalitet, fastslår Marcus Knuth.

- De konservative har haft politisk indflydelse i mange år, både som regeringsparti og støtteparti. Har I ikke selv været med til at skabe de her regler?

- Jo, det har vi. Men virkeligheden er jo den, at regler bliver skabt af et flertal. Når vi er i regering, er vi bundet af de partnere, vi sidder med, og det flertal, der er.

Annonce:

- Når vi er i opposition, kan vi lidt nemmere sige klart og præcist, hvad vi vil som parti. Og det er det, vi gør nu, siger Marcus Knuth.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Se Sean Tindale og hans danske hustru, Pernille, fortælle om sagen her.

Kontroversiel regel
Det var den såkaldte formodningsregel, der spændte ben for, at Sean kunne få lov til at beholde sin arbejdstilladelse.

Reglen, som tidligere har skabt stor debat, trådte i kraft i januar 2021. Den indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri), ikke længere behøver at have en konkret mistanke om svindel for at kunne give et afslag til en udlænding, der søger om opholds- og arbejdstilladelse gennem beløbsordningen.

De kan derimod nøjes med at have 'en vis formodning' om, at et ansættelsestilbud ikke er reelt.

- I var selv med til at stemme den her regel igennem. Vil I kigge på den igen, nu hvor I kan se, hvilken betydning den har for sager som Sean Tindales?

Annonce:

- Ja, men det skal heller ikke være sådan, at man bare kan lave en 'proforma-virksomhed', og så kan man misbruge systemet. Reglerne skal være fair, men når man hører om sager som Seans, kan man jo se, at enten er der noget galt med reglerne, eller også er der noget galt med den måde, de bliver administreret på, siger Marcus Knuth.

- Det har i hvert fald ikke været vores hensigt, at personer som Sean skulle blive ramt på den her måde. Det skal ikke være sådan, at dygtige, fornuftige mennesker ikke kan få lov til at være i Danmark.

Danskernes umulige kærlighed

Her er et uddrag af, hvad Ekstra Bladet har skrevet om reglerne for familiesammenføring mm.:

Sendt hjem - Jeg er hadet i mit eget land: Russiske Vlada og danske Lene fik afslag på familiesammenføring på grund af en detalje om deres boligforhold. Trods Ruslands strenge syn på homoseksualitet, mente de danske myndighederne ikke, at noget stod i vejen for, at parret kunne flytte dertil og være en familie.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Carsten har fået nok af stramme regler: Farvel, Danmark!: 39 lønsedler og 23 andre dokumenter var ikke bevis nok for, at Carsten har boet og arbejdet i Spanien. Han måtte ikke få sin kone til Danmark og tog konsekvensen og forlod landet.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

De gjorde alt rigtigt - men det føltes som 12 måneders straf: Selvom det lykkedes Camilla og John at blive familiesammenført i Danmark, oplevede de reglerne som umenneskelige og skadelige for Johns integration.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Cady ville bidrage til Danmark - og det fik hende smidt ud: I sin ansøgning om opholdstilladelse lagde amerikanske Cady vægt på, at hun ønskede at være sammen med sin danske kæreste, lære sproget og bidrage til vores samfund. Det skulle hun aldrig have gjort.

Privatfoto
Privatfoto

2200 papirer var ikke bevis nok: Jeg er rystet i min grundvold Flere tusind siders dokumentation var ikke nok til at bevise Lasse og Milas samliv og ophold i Sverige. Det tog dem to år at få myndighederne til at omgøre deres sag.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Bjarne blev afvist: Kan ikke bevise, at han kan dansk: Bjarne er født og opvokset i Danmark. Men Bjarne kunne ikke få papir på, at han bestod danskeksamen i folkeskolen, og derfor måtte hans kone ikke få opholdstilladelse.

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen

Minister indrømmer: Ja, de er mønsterborgere: Danske statsborgeres ægtefæller udgør ikke et integrationsproblem for Danmark, slog daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fast på et samråd i juni 2021, som han var indkaldt til på baggrund af Ekstra Bladets dækning.

Foto: Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug

Dansk topforsker fanget i 'regelhelvede': Nu har han forladt landet: Den danske topforsker Mads måtte forlade Danmark sammen med sin familie, da hans hustru fik afslag på opholdstilladelse, blandt andet fordi han ikke har afsluttet 1.g.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Fejl splittede familie i fire år: Danske Zahra kæmpede i årevis for at få sin mand til Danmark. Da Ekstra Bladet gik ind i sagen, viste det sig, at afslagene, parret har fået, skyldtes en alvorlig fejl begået af myndighederne.

Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen

Hjem til Aarhus: Familie forenet efter fejl: Ekstra Bladet var med i lufthavnen, da Hossain blev forenet med sin kone og søn, efter at vi havde afdækket den alvorlige fejl, der havde holdt familien adskilt i fire år. Få måneder efter fik parret endelig familiesammenføring.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Havde alt i Danmark: Så blev han smidt ud og politianmeldt: Fast arbejde, familie og topskat. Sean havde det hele, men myndighederne besluttede, at han skulle forlade Danmark, og kort efter politianmeldte de ham og hans hustru.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

110.000 kr.: Camilla og Noel har ikke råd til at være en familie: Camillas kæreste og faderen til hendes barn måtte rejse tilbage til Filippinerne. Parret har nemlig ikke råd til at betale det tårnhøje beløb, der er nødvendigt, hvis man vil søge familiesammenføring i Danmark.

Egon fanget i gakgakregler: - Det er absurd: Egon har været i militæret, har hus og familie i Danmark og arbejder til daglig for Mærsk. Men han blev aldrig færdig med folkeskolen, og derfor kan han og hans kæreste ikke søge familiesammenføring.

Foto: Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum
 

De er mindre kriminelle end danskere: Udenlandske ægtefæller til danske statsborgere er mindre kriminelle end danskerne selv, viser opgørelse. Desuden er 97,7 procent af arbejdsstyrken i beskæftigelse.

Rapport afslører: Hård kritik af reglerne: De danske regler for ægtefællesammenføring får massiv kritik i en rapport, som blev bestilt efter Ekstra Bladets dækning.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Partier lægger pres på minister: Flere partier i både blå og rød blok erkender nu, at der er behov for at justere og forbedre reglerne.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: