Raser over finanslovsforslag: - Det skal dø

Regeringens forslag om besparelser på privat- og friskoler møder stor modstand fra et bredt flertal i Folketinget

Regeringens forslag om besparelser på privatskolerne møder stor modstand. Foto: Ritzau Scanpix
Regeringens forslag om besparelser på privatskolerne møder stor modstand. Foto: Ritzau Scanpix

Partier på begge sider af den socialdemokratiske regering vil sætte en stopper for regeringens forslag om nedskæringer på privat- og friskoler på den kommende finanslov.

Det skriver Berlingske.

I Socialdemokratiets støtteparti og tidligere regeringspartnere Radikale Venstre undrer man sig over regeringens forslag, da det går imod det forståelsespapir, man fik forhandlet på plads efter valget i juni.

- Det her skal dø. Det er fuldstændig utilstedeligt, siger Sofie Carsten Nielsen til Berlingske og fortsætter:

- Vi vil slet ikke være med til det, Det er jo en kæmpe besparelse på skoleområdet, og vi synes, at vi havde en klar forståelse om, at der ikke skal spares på hverken uddannelse eller skole.

Se også: Her er de vigtigste punkter i regeringens finanslovsforslag

Forslaget fra regeringen går helt konkret ud på, at man vil sænke støtten til privatskolerne med fem procentpoint fra 76 procent af udgiften for en gennemsnitlig folkeskoleelev til 71 procent. Den såkaldte 'koblingsprocent'.

De to øvrige støttepartier Enhedslisten og SF viser ligeledes deres utilfredshed med forslaget. I SF er man dog med på at sænke koblingsprocenten for de skoler, der ikke lever op til deres sociale ansvar.

Et ideologisk korstog
Også i oppositionen møder forslaget stor modstand.

- Det er et rent ideologisk korstog, regeringen har gang i mod de frie skoler og mod forældrene og elevernes frie skolevalg. Det er vi bestemt ikke tilhængere af, siger Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, til Berlingske.

I Socialdemokratiet forsvarer finansordfører Christian Rabjerg Madsen forslaget med, at man vil kompensere for de høje tilskud, som den tidligere regering indførte.

Ifølge folkeskolen.dk gik over 18 procent af de danske grundskoleelever i privat og -friskoler i 2018.

582 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere