Raser over ny ny skatte-historie: BT har været i svinestalden

Henrik Sass Larsen og flere partifæller sviner BT til, efter avisen igen bringer skattehistorie om den socialdemokratiske formand

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har kastet sig frådende over BT.

Det sker, efter avisen har bragt en historie om Socialdemokraternes forsøg på at afklare formand Mette Frederiksens skattepligt, når hun bruger af chauffør i partibilen.

Historien bygger på en endnu ikke offentliggjort afgørelse fra Skatterådet, som er blevet lækket til BT. Og det har fået Socialdemokraternes notoriske kamphund op i det røde felt, som i et tweet minder sine følgere om BT's tradition for historier skatteforholdene hos socialdemokratiske formænd.

'BT har, traditionen tro, været i den journalistiske svinestald til at lave forside i dag', skriver Henrik Sass.

Partisekretær: Vi spurgte
Partisekretær Lars Midtiby bekræfter over for Ekstra Bladet, at man har bedt Skatterådet anonymisere oplysningerne om Mette Frederiksens brug af privatbil.

- Der er ikke nogen større grund. Det er bare helt administrativt, at vi har besluttet det, siger Lars Midtiby og understreger, at alle borgere, foreninger og virksomheder kan bede om det samme.

Skatterådet kommer i deres afgørelse frem til, at der ikke er nogen skattemæssigeproblemer ved Mette Frederiksens brug af chauffør, når hun repræsenterer Socialdemokraterne.

Andre svinere
Også flere andre socialdemokratiske profiler kaster sig over avisen, der siden afsløringen af Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks skattesag i 2010 og 2011 ikke ligefrem har været i kridthuset hos det store oppositionsparti.

Herunder partiets folketingsmedlem Peter Hummelgaard Thomsen, der sender en svada af sted mod BT.

Den tidligere SF'er Mattias Tesfaye kalder historien i BT en skandale og spørger, om 'vi lever i en bananrepublik'.

Tidligere på dagen måtte Skatterådets formand, advokat Hanne Søgaard Hansen, indskærpe tavshedspligten fra rådets møder og afgørelser over sine medlemmer.

Mette Frederiksen. (Foto: René Schütze) Dansk politik Mette F.-historie: Skatterådsformand indskærper tavshedspligt

111 kommentarer
Vis kommentarer