Reagerer på Tulle-afbud: Underligt

Kritik fra partimoderen, efter forsvarsordfører Kristian Thulesen Dahl har droppet DF-valgfest

Følg Politik

Det bliver mødt med rynkede bryn og undren, at forsvarsordføer Kristian Thulesen Dahl (DF) har meldt afbud på dagen til DF's valgfest på Christiansborg.

I hvert fald fra partistifter og tidligere formand Pia Kjærsgaard.

- Han er jeres forsvarsordfører. Og det her er jo en afstemning om at afskaffe et forsvarsforbehold. Er det ikke underligt, han ikke møder op på sådan en dag?

- Jo, jeg er også ærgerlig over det. Det må jeg da sige. Han skulle da have været med og deltage i vores fest. Men der har han valgt anderledes. Han havde jo sagt, han ville komme. Men det havde han jo egentlig ikke behøvet at sige. For jeg var da helt overbevist om det, siger Pia Kjærsgaard til Ekstra Bladet fra DF-valgfesten på Christiansborg.

- Hvad tolker du på det, han laver med Inger Støjberg, når han nu ikke dukker op i aften, men var med til hendes takkefest forleden?

- Jeg behøver ikke sige, hvad jeg tænker om den sag i aften. I aften handler det om ja eller nej til forsvarsforbeholdet. Det forholder jeg mig til, og jeg behøver ikke forholde mig til andre ting lige nu, siger Pia Kjærsgaard.

- Jeg kan ikke mindes i al min tid - og den har været lang - i både DF og Fremskridtspartiet, at Kristian Thulesen Dahl ikke er mødt op til en valgfest. Men det er hans valg, lyder det fra Pia Kjærsgaard fra DF-valgfesten.

Ekstra Bladet kunne tidligere på aftenen afsløre, at partiets forsvarsordfører og tidligere formand har skoddet festen i Snapstinget til fordel for et 'familiearrangement'.

Thulesen Dahl dropper DF-valgfest

Det bekræftede han selv over for Ekstra Bladet.

'Jeg har valgt om af personlige årsager. Der er absolut ingen dramatik eller markering i det. For første gang siden 1994 har jeg bare kunnet vælge en gammel familietradition ift valgaftener til og det har jeg så valgt,' skriver han i en sms til Ekstra Bladet.

Pressechef Erik Bjørn Møller oplyser desuden til Ekstra Bladet, at han oprindeligt var tilmeldt partiets fest, men at han i sidste øjeblik, nemlig så sent som i dag, har meldt fra. Thulesen Dahl bekræfter også selv, at det var hans oprindelige plan at deltage.

Partiet har ellers fået selve Snapstinget på Christiansborg stillet til rådighed for festlighederne, men det bliver altså uden den tidligere formands tilstedeværelse.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind