Redaktør: Løkke talte uden om i spørgsmål om din pension

Lars Løkke blev til dagens spørgetime mødt af spørgsmål om, hvorvidt danskerne skal forvente at pensionsalderen stiger. Men statsministeren talte uden om, mener politisk redaktør Steen Larsen

Hør Løkkes kommentar her

Følg Folketingets spørgetime live over artiklen fra kl. 13.

Danskernes levealder er steget hurtigere, end Finansministeriets regnedregne har kalkuleret med. Som Ekstra Bladet beskriver i dag, kan det betyde, at pensionsalderen kommer til at stige yderligere for at lukke hullet i statskassen.

Hvor skal pengene komme fra? Finansminister Claus Hjort Frederiksen bag sit skrivebord (foto: Thomas Lekfeldt) Politik Hjort og co. i pengenød: Sådan detoneres pensionsbomben

- Når vi laver vores økonomiske 2025-plan efter sommerferien, så vil vi også adressere tiltag, der kan komme tættere på en balance i de offentlige finanser, og jeg tror, at der er mange ældre, som gerne vil give en ekstra hånd på arbejdsmarkedet, selv om de har nået pensionsalderen, siger Venstres finansordfører, Jacob Jensen, i dagens Ekstra Bladet og konstaterer:

- Vi overvejer at kigge på pensionssystemet, give incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet eller fremrykke de opjusteringer, som allerede er vedtaget for pensionsalderen. Der er mange redskaber, men lige nu analyserer vi, hvad man skal gøre.

Nu er det så op til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at svare på, om danskerne skal forvente, at pensionsalderen bliver hævet. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil flere partier således sætte fokus ind til emnet, når statsministeren er i Folketingets spørgetime fra kl. 13.

Over artiklen kan du følge med i spørgetimen live.  

1 af 2 Lars Løkke (foto: Jakob Jørgensen)
2 af 2 
205 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere