Regering er i mindretal om udflytningen af Diis-institut

Det er ikke flertal for at flytte Dansk Institut for Internationale Studier fra København til Aarhus

Regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen er kommet i mindretal i forbindelse med udflytning af arbejdspladser fra hovedstaden (Foto: Carsten Bundgaard)
Regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen er kommet i mindretal i forbindelse med udflytning af arbejdspladser fra hovedstaden (Foto: Carsten Bundgaard)

Socialdemokraterne stemmer imod udflytning af Dansk Institut for Internationale Studier fra København til Aarhus.

Liberal Alliance er også imod forslaget om udflytningen, og dermed kan regeringen ikke tælle til 90 mandater. Det skriver DR Nyheder.

- Der har været massiv kritik af udflytningen i de høringssvar, der er givet. Vi har også selv forsøgt at få svar fra regeringen på noget af den kritik, som der er fremkommet.

- Og af de svar, regeringen har givet, fremgår klart, at placeringen af Diis i København er det, der er mest fornuftigt, siger medlem af Folketingets udenrigsudvalg Mogens Jensen (S).

Det sker efter længere tids overvejelser blandt Socialdemokraterne.

- Vi har haft det udgangspunkt, at vi generelt har støttet regeringens udflytningsplaner.

- Det er fornuftigt, at der er en bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser, men i Diis' tilfælde er 98 procent af deres samarbejdspartnere og hovedbrugere i hovedstadsområdet, siger han.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere