Regeringen advaret af FE: Islamisk Stat smugler børn ud fra fangelejrene

Forsvarets Efterretningstjeneste advarede i september regeringen om, at Islamisk Stat har smuglet 30 børn ud fra de fangelejre i Syrien, hvor de danske børn også sidder, for at træne dem til at begå terror i deres hjemlande

Sagen kort: Regeringen ignorerede advarsel fra Forsvarets Efterretningstjeneste om de danske børn i Syrien
Følg Politik

Ved du noget? Så kontakt Ekstra Bladets journalister ved at skrive til tf@eb.dk eller krypteret til jeppe.findalen@protonmail.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Den socialdemokratiske regering blev i efteråret advaret om, at de børn, der opholder sig i de syriske fangelejre, al-Hol og al-Roj, risikerer at blive udsmuglet af Islamisk Stat og trænet til at udføre terror i børnenes hjemlande.

Det kan Ekstra Bladet nu afsløre.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger modtog regeringens fire centrale ministerier - Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet samt Statsministeriet - i september sidste år en fortrolig orientering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvori tjenesten redegjorde for sagen.

30 børn smuglet ud
Ekstra Bladet erfarer fra FE-kilder, at FE i sin meddelelse til regeringen oplyste, at man fra en troværdig samarbejdspartner havde fået oplysninger om, at børn helt ned til 13 år var blevet smuglet ud af lejrene af Islamisk Stat, hvorefter de havde modtaget militant træning med henblik på at udføre terrorangreb i børnenes hjemlande.

Dermed sætter FE ord på en risiko, der længe har været drøftet i det danske efterretningsmiljø: At danske børn kan blive hvervet af terrorbevægelsen og brugt til at angribe Danmark.

FE oplyste samtidig i sin besked til regeringen, at man ikke havde informationer om, hvorvidt danske børn var forsøgt smuglet ud af Islamisk Stat, men at man fra sin samarbejdspartner havde fået informationer om, at IS indenfor det seneste år havde udsmuglet mindst 30 børn af bl.a. franske og nordafrikanske fremmedkrigere.

Oplysningerne, som er delt med regeringen, flugter delvist med den risikovurdering, som Forsvarets Efterretningstjeneste udgav i december 2020.

‘Det er sandsynligt, at Islamisk Stat smugler folk ud af lejrene, og der har været en stigende tendens til, at internerede flygter fra lejrene. Det er sandsynligt, at Islamisk Stat radikaliserer og udøver social kontrol over de tilbageholdte i lejrene,’ fremgår det af FEs risikovurdering.

Artiklen fortsætter under billedet...

Børn udgør flertallet i de syriske fangelejre al-Hol og al-Roj. Ifølge Udenrigsministeriets seneste tal er der 19 danske børn i lejrene. Foto: Goran Tomasevic, Ritzau Scanpix
Børn udgør flertallet i de syriske fangelejre al-Hol og al-Roj. Ifølge Udenrigsministeriets seneste tal er der 19 danske børn i lejrene. Foto: Goran Tomasevic, Ritzau Scanpix

Bekræfter: PET-vurdering samlede støv i et år

Forældrene må tage ansvaret
Kort efter FEs orientering gik udenrigsminister Jeppe Kofod 1. oktober ind i et åbent samråd i Folketingets retsudvalg, hvor han gentog regeringens kurs om ikke at hente børnene hjem, fordi deres forældre er uønskede i Danmark. 

‘Børn af fremmedkrigere er i en situation, som deres forældre har skabt, og som deres forældre derfor må tage ansvaret for,’ sagde Jeppe Kofod, som nægtede at forholde sig til modsætningen mellem regeringens kurs og PETs trusselsvurdering fra marts 2020, hvori tjenesten vurderer, at jo længere man venter med at gribe ind, des større bliver risikoen for, at børnene radikaliseres.

'Det er i den forbindelse også CTA’s vurdering, at risikoen for indoktrinering og påvirkning som udgangspunkt forøges, jo længere tid børnene opholder sig i et radikaliseret miljø, herunder i lejrene i det nordøstlige Syrien,’ fremgår det af PETs seneste trusselsvurdering.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Udenrigsminister Jeppe Kofod har ikke ønsket at svare på, om han har delt FE's oplysninger med Folketingets partier. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix
Udenrigsminister Jeppe Kofod har ikke ønsket at svare på, om han har delt FE's oplysninger med Folketingets partier. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Vil ikke udtale sig

Hverken udenrigsminister Jeppe Kofod eller statsminister Mette Frederiksen har ønsket at kommentere sagen overfor Ekstra Bladet.

'Udenrigsministeriet kommenterer af principielle årsager ikke på spørgsmål vedrørende efterretningstjenesternes analyser,' skriver Udenrigsministeriets presseafdeling til Ekstra Bladet.

Statsministeriet ønsker heller ikke at udtale sig men henviser blot til Udenrigsministeriet.

Ekstra Bladet har dermed ikke fået svar på, om oplysningerne fra FE er delt med Folketinget, eller om det har ført til nogen tiltag fra regeringens side.

Heller ikke Forsvarets Efterretningstjeneste har nogen kommentarer, oplyser tjenesten til Ekstra Bladet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Samtlige sikkerhedseksperter, PET og FN peger på, at det udgør en større sikkerhedsrisiko, at lade børnene sidde i lejrene. Foto: ALI HASHISHO/Ritzau Scanpix
Samtlige sikkerhedseksperter, PET og FN peger på, at det udgør en større sikkerhedsrisiko, at lade børnene sidde i lejrene. Foto: ALI HASHISHO/Ritzau Scanpix
 

Eksperter: Kan hæve trusselsniveauet

Der er risiko for, at fænomenet med udsmugling af børn hæver det generelle trusselsniveau, lyder det fra Maja Touzari Greenwood, der forsker i fremmedkrigere, radikalisering og global sikkerhed ved DIIS.

- Vi risikerer, at IS formår i stor skala at få smuglet folk ud og rent faktisk få brugt dem, som vi har efterladt, som fodsoldater i en ny genopbygning af deres organisation. På den måde kan de få kapacitet til igen at angribe.

- Hvis det skulle ske med danske børn som børnesoldater i den organisation. Det ville jo være helt vildt uansvarligt, siger hun.

Fænomenet er dog ikke nyt for Maja Touzari Greenwood, der beskriver at man tidligere har set tilfælde af børn, der er blevet smuglet ud af lejrene, men hun understreger at advarslen fra FE bekræfter en markant frygt for den sikkerhedsmæssige situation.

- Man har i længere tid været bekymret for folk, der sidder i de her lejre, fordi sikkerheden er så dårlig. Hvis de ikke bliver taget tilbage, er det på sigt et ret realistisk scenarie, at IS kommer tilbage. Den frygt bekræfter det her, siger hun.

Maja Touzari Greenwood beskriver desuden, at videoer af børn, der blev smuglet ud fra lejrene i vandtanke, har floreret på nettet.

- Det er ikke særlig lang tid siden, at der lå nogle virkelig hjerteskærende optagelser af børn, som blev fanget halvvejs på vej ud af lejrene, hvor det så tydeligt ud som, at de var blevet dopet med måske noget sovemedicin. De lå inde i nogle vandtanke og blev smuglet ud af lejrene, siger hun.

Kender til smuglernetværk
Indholdet af orienteringen er dog ny viden for Thomas Renard, der er forsker ved Egmont Institute i Belgien og specialist i terror og radikalisering.

- Det er første gang, jeg hører det her. Hvis det her er sandt, så understreger det behovet for at hjemtage alle i lejrene. Hvis man tager alle børnene og deres mødre hjem, så er der ikke længere bekymringen om det her, siger Thomas Renard.

Selvom det er ny information for Thomas Renard, så er han bekendt med, at der bliver smuglet folk ud af lejrene.

- Vi ved, at der er smuglernetværk, der opererer med at smugle folk ud af lejrene, men de her nye oplysninger fra FE beskriver er en meget velorganiseret organisation, siger han.

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+