Regeringen afviser ny gave til danskerne

Regeringen vil fortsat kun hjælpe udvalgte grupper af danskere, siger skatteminister Jeppe Bruus

Regeringen vil ikke give en økonomisk håndsrækning til den almindelige dansker. Foto:  Jonathan Damslund
Regeringen vil ikke give en økonomisk håndsrækning til den almindelige dansker. Foto: Jonathan Damslund
Følg Politik

Regningen bliver større og større, når danskerne skal i supermarkedet og købe mælk, mel og kaffe.

Men den almindelig dansker kan ikke se frem til at få en ny økonomisk håndsrækning fra regeringen, så det vil gøre lidt mindre nas at køre dankortet gennem maskinen. Hverken i form af lavere moms eller andet.

- Vi er nødt til at være ærlige og sige, at vi ikke kan kompensere den brede befolkning for de stigende udgifter, der samlet set er, siger skatteminister Jeppe Bruus (S) i et interview med Ekstra Bladet.

- Heller ikke midlertidigt?

- En midlertidig ordning vil også midlertidigt øge inflationen. Det, vi har lagt op til er noget, der gør noget for dem, som vi hjælper, men som er afgrænset og målrettet. Det, mener vi, er den klogeste vej at gå, siger skatteministeren.

Og mens der ikke er noget at gøre fra regeringens side, slår både priserne og forbrugertilliden ellers rekord på rekord.

I april var forbrugerpriserne ifølge Danmarks Statistik 6,7 procent højere end samme måned sidste år. Det er den største stigning på et år i knap 40 år.

Tidligere på måneden ramte så de nyeste tal for forbrugertilliden. Aldrig siden tallene først i blev opgjort i 1974, har danskernes syn på egen og Danmarks økonomi været så negativt.

Inflationen steg i maj med 7,6 procent, og det kan mærkes i de danske husholdninger. Det er den højeste årsvækst siden maj 1983 herhjemme. Her får du et overblik over udviklingen i prisen på fem af de mest populære dagligvarer

Overblik: Så meget er priserne steget

Det værktøj kigger vi ikke på
I Tyskland, hvor dagligvarepriserne også slår rekorder, er der opstået diskussion om en momsnedsættelse.

- Fødevaremomsen bør sættes ned til fem procent indtil årets udgang. Det hjælper alle borgere hurtigt og ubureaukratisk, siger Bernd Althusmann (CDU), der er erhvervsminister i den store delstat Niedersachsen, blandt andre.

Ministerens forslag ville betyde, at momsen i Tyskland ville falde med to procentpoint.

Men det har skatteminister Jeppe Bruus altså ikke ladet sig inspirere af, fordi det vil betyde, at inflationen stiger yderligere, lyder det.

- Det at differentiere moms er ikke et værktøj, vi kigger på. Det er ikke en nem løsning at lave, og generelt set er det fornuftigt at vi har et ensartet niveau for moms. Det er ikke noget, vi har opereret med i Danmark, og det er ikke noget, vi kigger på som en løsning til at hjælpe på den helt korte bane, siger Jeppe Bruus.

I stedet fremhæver han, at regeringen i forvejen har foreslået at hjælpe de folkepensionister, der ejer mindst i form af en skattefri varmecheck, og at regeringen vil kigge på kompensation til pendlere, fordi benzinpriserne er stigende.

Vi følger med
Der er ikke tale om bimlende alarmklokker hos regeringen, hvis Tyskland skulle gå videre med forslaget om at pille ved momsen. Heller ikke selvom det ville kunne medføre en stigende grænsehandel, der kan sende danske kroner og ører ud af Danmark.

- Hvis de gør noget på den korte bane, så er det ikke der, vi vil sidde og kigge på, hvordan vi vil justere, siger Jeppe Bruus.

- Så I kommer ikke til at betragte stigende grænsehandel som et problem?

- Vi følger med i grænsehandlen, men inflationsniveauet kan også være forskelligt fra land til land, så det er ikke alene et spørgsmål om, hvad afgiftsniveauet eller momsniveauet er. Der kan være andre parametre, der spiller ind. Derfor er det en del af et samlet billede, som vi hele tiden sidder og kigger på, siger skatteministeren.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Jakob Ellemann-Jensen vakte opsigt, da han fra Folketingets talerstol insinuerede, at der er politisk forfølgelse af politiske modstandere i Danmark. Hør mere i en ekstra-udsendelse af 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app

 

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind