Regeringen klar til at drøfte krav om coronapas på jobbet

Regeringen er klar til at se på, om det igen skal være muligt for arbejdspladser at kræve, at deres medarbejdere kan fremvise gyldigt coronapas

Det kan snart blive et krav at fremvise gyldigt coronapas på arbejdspladsen, hvis arbejdsgiveren kræver det.

Regeringen melder sig nemlig parat til nu at drøfte forslaget, der er stillet af en række erhvervsorganisationer og desuden bliver bakket op af flere borgerlige partier.

Det skriver Finans.

- Det skal være trygt at gå på arbejde, og vi skal holde smitten nede. Derfor vil vi også gerne drøfte forslag, der kan bidrage til at få smitten ned, udtaler fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) til mediet.

- Det kan for eksempel være forslag om at genindføre den lov, der gav virksomheder ret til at pålægge medarbejdere at blive testet for corona. Eller som alternativ en ret til at kræve, at medarbejdere skal vise gyldigt coronapas, fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

Bred opbakning
Blandt andre Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark støtter forslaget.

- Virksomhederne har brug for dette værktøj til at forhindre, at smitten breder sig blandt medarbejderne, og det gælder særligt på virksomheder, hvor en større andel af medarbejderne ikke er blevet vaccineret endnu, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, til Ekstra Bladet.

- Det er rigtig godt, at politikere på tværs af partier har lyttet til vores bekymring, så der tegner sig et flertal for, at virksomhederne nu får denne mulighed.

På Christiansborg er der opbakning fra partierne Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, skriver Finans.

Derudover melder også Fagbevægelsens Hovedorganisation sig i koret af røster, der kalder på en genindførsel af loven.

Truer 100.000 uvaccinerede med fyring

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter