Det kunne have endt meget dyrt for de danske bilister, hvis det oprindelige lovforslag om ændring af parkingsordningen skulle til afstemning i Folketinget.
Lovforslaget ville give kommunerne frit råderum over, hvor meget de skulle tage for parkering i deres byer, de skulle blot betale 70% af deres indtægter til statskassen og ikke kommunekassen.
Den mulighed blev i dag blevet skudt ned i 11. time, da der komme et ændringsforslag til det oprindelige lovforslag. Dette sker blandt andet for at sikre, at landets borgmestre ikke ville hæve priserne på kommunal parkering for at tjene penge hjem til budgetterne.
Folketingsmedlem for Venstre og viceborgmester på Frederiksberg, Jan E. Jørgensen, har været modstander af det oprindelige lovforslag, og han har kæmpet for ændringen med et loft på indtjeningen af parkering.
- Vi har blandt andet hørt borgmesteren fra Enhedslisten i København være ude og foreslå, at det skulle koste 10.000 kroner om året at have en beboerlicens, hvor prisen i dag er mellem 100 og 1.000 kroner.
- Så der kommer et loft over, hvor meget kommunerne kan kradse ind fra bilisterne, og det er også rimeligt, siger han til DR.
Høje priser skal forhindre trængsel
Lovforslaget skal til anden behandling i Folketinget fredag. Bliver det stemt igennem vil det betyde, at Københavns Kommune alene mister 251,5 millioner kroner om året i parkeringsindtægter.
Penge, som kommunen gerne ville beholde, men som den ikke bare kan få ind igen ved at hæve priserne på beboerlicenser og timeparkering. Dette er nemlig ikke tilladt ifølge lovgivningen, så derfor må politikerne på rådhuset tænker i alternative baner.
- Som kommune må vi kun opkræve betaling for parkering for at nedbringe trængslen på vejene. Derfor kommer vi ikke til at hæve priserne for parkering for at kompensere for de 225 millioner kroner som regeringen snupper fra os med deres lovindgreb, siger Miljø- og teknikborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) til Ekstra Bladet.
- Men regeringens og Dansk Folkepartis forhåbning var, at de med lovindgrebet fjernede kommunens motivation til at hæve priserne for parkering, og her må jeg skuffe. Udfordringerne med trængsel i København er massive, og vi kan kun bekæmpe trængslen ved at øge prisen for parkering, når Folketinget ikke vil indføre roadpricing.
- Og vi kan ikke leve med den massive biltrafik og de lange bilkøer i myldretiden. Derfor er det bestemt ikke sidste gang, København har hævet prisen for parkering, hvis det står til mig, hun.
Derfor vil en eventuel prisstigning på parkering i hovedstaden være et udtryk for, at man vil trængslen og de mange biler til livs. Det skal ikke ses som et indgreb for at tjene penge til kommunekassen.
Den kommune, der mister næstmest ved en eventuel ændring af loven, er Aarhus Kommune. Her vil man tabe omkring 29,9 millioner om året.
Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for teknik og miljø i Aarhus, har ikke ville udtale sig til Ekstra Bladet, men han henviser til en tidligere udtalelse til Altinget.
Her fortæller han, at han ser positivt på lovforslaget, og at parkeringsindtægterne steg væsentligt under den tidligere rådmand i kommunen.