Regeringen på vej med stor melding om mundbind

Kilder: Påbud om mundbind er på vej i hele Danmark, når man rejser med offentlig transport. Det vil dog ikke træde i kraft med det samme, erfarer Ekstra Bladet

Heunicke: Sådan holdes prisen på mundbind nede, hvis de bliver et landsdækkende krav. Video: Ritzau Scanpix

Et generelt påbud om brug af mundbind i offentlig transport i hele landet er nu på trapperne fra regeringen og sundhedsmyndighederne.

Det fortæller flere centralt placerede kilder med kendskab til regeringens planer til Ekstra Bladet.

Meldingen fra regeringen vil ifølge kilderne blive, at borgere fremover skal bruge mundbind, når de rejser med offentlig transport.

Statsminister Mette Frederiksen (S). Foto: Martin Sylvest Dansk politik - 14. aug. 2020 - kl. 16:59 Mette F. indkalder til pressemøde

Mundbind skal være tilgængelige
Det vil ifølge Ekstra Bladets oplysninger blive meldt ud lørdag. Samme dag holder statsminister Mette Frederiksen pressemøde kl. 11.

Anbefalingen, som kommer fra Sundhedsstyrelsen og vil blive fulgt af regeringen, vil dog ikke træde i kraft med det samme, erfarer Ekstra Bladet. Først skal det sikres, at tilgængeligheden af mundbind er på plads i hele landet.

Indtil nu har netop det været et problem, som blandet har ført til eksempler på høje priser og mangel på mundbind hos apotekter og andre forhandlere.

De nye foranstaltninger kommer efter stigende smittetal i hele landet. Særligt i Aarhus, hvor der har været indført lokalt krav om brug af mundbind i busser, letbane og tog.

Danmark har indtil nu været et af de sidste europæiske lande, hvor det ikke har været obligatorisk at bære mundbind i eksempelvis offentlig transport.

I flere sydeuropæiske lande samt Tyskland blev krav om mundbind i både offentlig transport samt butikker allerede indført i foråret.

Hidtil er myndighederne i Danmark dog kun gået så vidt som til at anbefale brug af mundbind i myldretiden, samt når der ikke kan holdes afstand.

Video: Maya Westander, Signe Skov

1363 kommentarer
Vis kommentarer