Regeringen stemt ned af sjældent flertal

Politiet skal kunne tage passet fra folk, som vil rejse i hellig krig. Men usædvanligt flertal fik sin vilje, så loven gælder i første omgang kun fem år

Karina Lorentzen glæder sig over udløbsdato på pas-inddragelse (Foto: Polfoto)
Karina Lorentzen glæder sig over udløbsdato på pas-inddragelse (Foto: Polfoto)

Det sker ikke hver eller hveranden dag, at SF og Enhedslisten kan blive enige med Venstre, Konservative og Liberal Alliance om noget som helst.

Men her tirsdag eftermiddag til den første folketingssamling siden weekendens terrorhændelse i København skete netop det.

Efter en usædvanlig afstemning i Folketingssalen bliver regeringen nemlig tvunget til at indføre en såkaldt solnedgangsklausul i loven, som giver politiet mulighed for at tage passet fra folk, som antages at ville rejse til en konfliktzone, der 'kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,' som det lyder i lovteksten.

Går de af?
Det betyder, at loven automatisk ophører efter fem år, den 1. marts 2020.

Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører fra SF, glæder sig over, at det lykkedes at tvinge regeringen til at indføre en udløbsdatoen.

- De fleste har hørt til samfundsfag i skolen, at regeringen går af, hvis den kommer i mindretal. Forventer du det sker nu?

- Nej, det gør jeg bestemt ikke.

- Hvorfor egentlig ikke.

- Jeg kan ikke svare på teknikkerne i det. Vi har jo også haft nogle afstemninger under den borgerlige regering, hvor de blev bragt i mindretal. Eksempelvis om homoseksuelles rettigheder. Jeg tror, det skal være en lidt større sag.

- Så vidt jeg har forstået er det et ændringsforslag, som du har været med til at lave sammen med Enhedslisten. Hvordan lykkedes det jer, at overtale Venstre til at stemme sammen med jer?

- Det vil jeg helst ikke kommentere.

Slutdato
- Er du ikke ikke bange for, at en administrativ brøler gør, at den her lov lige pludselig træder ud af kraft og så kan terrorister lure på, at om fem år gælder loven ikke længere?

- Nej. For er behovet for loven der om fem år, så er jeg sikker på, at vi viderefører lovgivningen. Men jeg synes, det vigtigt, at man stoppe op og ser på, om det redskab man har sat i søen, er fornuftigt eller ej.

Inden dagens afstemning udtale Dansk Folkeparti retsordfører, Peter Skaarup, forundring over, at Venstre og de øvrige partier har slået pjalterne sammen.

- Det er deres valg. Vi tror i hvert fald ikke på det her med solnedgangsklausuler, konstaterer han.

DF og S er imod udløbsdatoen, fordi det kan give terrorister mulighed for at spekulere i, hvornår lovgivningen ikke længere holder.

Efter dagens 2. behandling er lovforslaget sendt direkte til 3. behandling, hvor det forventes vedtaget uden yderligere sværdslag.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere