Regeringen vil ændre regler for familiesammenføring: Mint skal alligevel blive i Thailand

Det skal være muligt at få sit barn med sig til Danmark, hvis man blot ansøger om familiesammenføring af børn inden for tre måneder efter ankomst til landet

Mint blev sendt tilbage til Thailand i oktober, selvom hun taler dansk og boede i Køge med sin mor, stedfar og lillebror. Privatfoto.
Mint blev sendt tilbage til Thailand i oktober, selvom hun taler dansk og boede i Køge med sin mor, stedfar og lillebror. Privatfoto.

Regeringen vil ændre reglerne for familiesammenføring af børn.

Fra man selv er blevet familiesammenført med sin ægtefælle i Danmark, får man tre måneder til at søge om familiesammenføring med sit barn. Gør man dette i tide, så er barnet garanteret opholdstilladelse.

- Hvis man søger inden for tre måneder, så får man sit barn med. Hvis man ikke søger inden for tre måneder, så får man ikke sit barn hertil. Det er meget, meget enkelt, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til DR.

Mint må blive i Thailand
Loven om familiesammenføring er blevet bragt op i medierne i forbindelse med flere sager om udviste børn. Særligt sagen om 13-årige Mint fra Thailand, som i oktober blev udvist af Danmark, har fået meget opmærksomhed.

Der er dog ingen hjælp at hente for Mint i det nye udspil. Hun opholdt sig nemlig i Thailand i en årrække, før familien ansøgte om familiesammenføring, og derfor blev ansøgningen afvist.

- Det her er fremadrettet, og det er sådan, at reglerne bliver. Men hvis man tager den sag, alle har talt om, nemlig Mint-sagen, så ville de her regler ikke have hjulpet hende, selvom de blev indført med tilbagevirkende kraft. Fordi hun netop blev efterladt i Thailand i en årrække, siger Inger Støjberg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mint blev sendt tilbage til Thailand i oktober, selvom hun taler dansk og boede i Køge med sin mor, stedfar og lillebror. Privatfoto.
Mint blev sendt tilbage til Thailand i oktober, selvom hun taler dansk og boede i Køge med sin mor, stedfar og lillebror. Privatfoto.

Dispensationsordning
Dansk Folkeparti og De Konservative har foreslået en dispensationsordning, så myndighederne i visse tilfælde kunne kigge på specifikke sager og omgøre en afgørelse, så barnet alligevel kunne få lov at blive i Danmark.

Det er dog ikke en del af det nye udspil, fordi det ville give risiko for forskelsbehandling, da personer med penge og kendskab til medierne i så fald ville have nemmere ved at få deres sag bragt i medierne, forklarer Inger Støjberg.

Udspillet kommer forud for Inger Støjbergs forhandlinger torsdag med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om netop familiesammenføringsreglerne.

Se også: Radikale vil stoppe integrationsvurdering af børn

Mints mor, lille bror og bonusfar Frank bor i Køge, men danske myndigheder vil nu udvise den 13-årige pige. nationen - 4. okt. 2018 - kl. 11:25 Hjerteskærende video: Udvist 13-årig synger 'Om lidt bliver her stille'

300 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere