En social- og sundhedsassistent på bostedet Lindegården blev i marts dræbt af en beboer, der angreb hende med en kniv.
Regeringen vil efter drabet styrke indsatsen mod vold på bosteder, og torsdag er Folketingets parter indkaldt til drøftelse af problemet.
- Vi er fuldt ud bevidste om, at det er nødvendigt at handle, skriver sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en kommentar.
Regeringen har været i dialog med de faglige organisationer, Kommunernes Landsforening og medarbejdere i psykiatrien. Det har givet Sophie Løhde et godt indtryk af, hvordan man kan skabe trygge forhold på bosteder, skriver hun.
- Vi har derfor inviteret partiernes social- og sundhedsordførere til et møde, hvor vi får lejlighed til at præsentere vores planer for det arbejde, vi nu sætter i gang, og samtidig få partiernes umiddelbare tilbagemeldinger.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.