Regeringen vil opgradere indsatsen for veteraner

Der skal iværksættes et servicetjek af indsatsen for veteraner, som har været udsendt i krig

På flagdagen for Danmarks udsendte annoncerer regeringen, at den vil iværksætte et servicetjek for at sikre anerkendelse, støtte og muligheder til Danmarks veteraner og deres pårørende.

Det sker efter flere hændelser med selvmord blandt danske krigsveteraner på det seneste.

Servicetjekket peger på, at Danmark kan gøre langt mere for de pårørende og de mere end 50.000, der har været udsendt for Danmark siden 1948.

- Alle vores veteraner har sammen med deres pårørende ydet en ekstraordinær indsats på Danmarks vegne. Derfor skal vi som samfund også yde en særlig indsats for dem.

- Servicetjekket peger på en række områder, hvor det danske samfund kan gøre det endnu bedre for veteranerne og deres pårørende, siger forsvarsminister Peter Christensen (V) i en pressemeddelelse.

I 2010 lancerede VK-regeringen veteranpolitikken, og nu følger V-regeringen op med et servicetjek.

Forsvarsministeriet har bevilget omkring fem millioner kroner til Danmarks Idrætsforbunds Soldaterprojekt. Dermed bliver projektet udvidet til også at omfatte veteraner, der er blevet ramt psykisk af at være i krig.

Desuden vil regeringen iværksætte individuelle behandlingsforløb i alle regioner til veteraner med posttraumatisk stress-syndrom. Og veteraner, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet, skal have hjælp til at komme i beskæftigelse.

Allerede søndag foreslog Socialdemokraterne at afsætte 100 millioner kroner om året til hjemsendte veteraner. Partiet ville dog ikke sige konkret, hvad pengene skal bruges til, eller hvor de skal komme fra.

Liberal Alliance foreslår at indføre mentaltræning i Forsvaret efter flere selvmord og historien om en veteran, som formodes at have taget livet af sine forældre.

Konkret foreslår Liberal Alliance at overføre en del af ressourcerne fra den fysiske træning til mentaltræning, så man blandt andet kan uddanne instruktører og opbygge den enkelte soldats mentale kompetencer.

Enhedslisten stiller beslutningsforslag om at sidestille fysiske skader fra krig med psykiske, da de ramte mangler "ordentlig behandling."

5. september er den ottende officielle flagdag for Danmarks udsendte.

Seneste nyt

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.