Regeringen vil uddanne 100 flere speciallæger

Patienter skal oftere behandles lokalt, mener regeringen, der ønsker at uddanne flere praktiserende læger

Regeringen ønsker at uddanne yderligere 100 speciallæger i almen medicin.

Det er dem, som ofte arbejder i almen praksis - altså borgernes egen læge. Det fremgår af regeringens sundhedsudspil, som bliver fremlagt onsdag.

I udspillet lægges der vægt på, at en del af sundhedsbehandlingen skal rykke fra regionerne og tættere på de enkelte borgere. Til det er der brug for flere læger, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under fremlæggelsen af udspillet.

- Vi er nødt til at sætte ind med også at uddanne flere læger, flere sygeplejersker, mere personale, siger han.

Udspillet fokuserer på, at de praktiserende læger skal spille en endnu større rolle, fordi de er den primære sundhedskontakt til den enkelte borger, forklarer børne- og socialminister Mai Mercado (K).

- Det er et problem, at 70 procent af landets lægepraksisser allerede i dag har lukket for tilgang, og vi ved, at mange er på vej på pension. Der skal være flere praktiserende læger til at løfte opgaverne.

- De 3500 alment praktiserende læger har en nøglerolle i det nære sundhedsvæsen. Når sygdom rammer i familien, går man ofte først til sin egen læge. Den læge, der kender familien bedst og derfor kan hjælpe bedst, siger hun.

De 100 ekstra uddannelsespladser kommer ud over 60 pladser, som regeringen allerede har tilføjet blandt andet på baggrund af anbefalinger fra lægedækningsudvalget.

Der åbner 60 nye pladser på videreuddannelsesforløbet i almen medicin i 2019, mens de resterende 100 pladser er tilgængelige i 2020.

Desuden fremgår det af sundhedsudspillet, at regeringen har en ambition om at fortsætte satsningen på almen medicin i perioden 2021-2025.

Knap tre ud af fire af landets almene praksisser havde i efteråret lukket for tilgang af nye patienter, og mange praktiserende læger ventes samtidig snart at gå på pension.

Det skaber lægemangel flere steder i landet.

Socialdemokratiet kom i oktober sidste år også med et forslag om, at der skulle uddannes 100 ekstra speciallæger i almen medicin.

- Prøv at forestil dig, hvor pinefuld en død det er, både for dig selv og for dine omgivelser, hvis man dør af man ikke kan få luft. Kvælningsfornemmelsen er det allerværste, forklarer Anne Højholt om den dødelige og uhelbredelige lungesygdom KOL. Foto: Per Rasmussen Krop og træning Flere sygeplejersker skal forbedre forholdene for kronikere: - Vi dør altså fra jer

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere