Regioner: En milliard er langtfra nok til flere ældre

Det er utilstrækkeligt med en milliard mere i sundhedsvæsnet, når det gælder 2021-budgetterne, mener regioner

Regeringen indleder forhandlinger om økonomiaftaler med Danske Regioner i Finansministeriet i København mandag 18. maj 2020. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Regeringen indleder forhandlinger om økonomiaftaler med Danske Regioner i Finansministeriet i København mandag 18. maj 2020. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Forud for forhandlingerne om regionernes økonomi for 2021, der er startet mandag eftermiddag, afviser Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), helt finansminister Nicolai Wammens (S) syn på, hvad der er penge nok.

Nicolai Wammen sagde før mødet, at udviklingen i antallet af børn og ældres ekstraomkostninger for sundhedsvæsnet i 2021 - hvad der beskrives som det demografiske træk - er på omkring en milliard kroner.

- Inden for sundhed er stigningen i udgifterne pr. borger højere, når det kommer til den aldersgruppe, der fylder mest, nemlig de ældre.

- En milliard kroner vil slet ikke kunne dække hverken demografi eller øgede medicinudgifter, siger Stephanie Lose.

Hun var samtidig noget afvisende over for Nicolai Wammens udmelding om, at Danske Regioner kan finde en større sum penge ved at spare på eksterne konsulenter. En besparelse, der så kan gå til andre dele af sundhedsvæsnet.

- Vi har meget svært ved at se for os, at der ligger en guldgrube og venter, når det kommer til konsulenter.

- Rigtigt mange af vores udgifter til konsulenter ligger inden for it. Det er et udtryk for, at der er mange it-projekter i sundhedsvæsnet. Alt fra digitale konsultationer til elektroniske patientjournaler. Det er ikke projekter, jeg ser for mig, at vi skal lade være med at gennemføre, sagde Stephanie Lose.

Finansministeren, der ankom efter regionsrådsformanden, mente dog nok, at der kan findes noget på konsulentfronten.

- Jeg tror, alle har godt af at gå tingene igennem med en tættekam og se, om der ikke er eksterne konsulentudgifter, der kan nedbringes.

- Staten har sparet 800 millioner kroner, vi forventer også at finde et betragteligt beløb i kommunerne, og jeg synes også, at regionerne skal have en konstruktiv tilgang, siger finansministeren.

Når det kommer til, om en milliard ekstra er nok, siger Nicolai Wammen:

- Jeg håber, at når vi engang forlader forhandlingslokalet, er det med en aftale, som både regioner og stat synes er fornuftig.

- Men det er ikke en stor nyhed, at kommuner og regioner kommer med deres krav til en forhandling. Og så finder man en løsning sammen.

Ud over de normale diskussioner står regionerne med udgifter på et 'anseligt milliardbeløb' til coronakrisen. Det er til både testkapaciteten, værnemidler og den pukkel af udskudte operationer og behandlinger, der er opstået.

Staten har oplyst, at den vil dække den regning. Præcis hvor stor den er, kunne hverken Stephanie Lose eller Nicolai Wammen komme ind på mandag.

FAKTA: Kommunernes økonomi er vigtig for borgernes hverdag

Fra mandag begynder forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, KL, om næste års økonomi.

Økonomien i kommunekasserne har stor indvirkning på borgernes hverdag. Læs mere her:

* De 98 kommuner har ansvar for mange af de vigtigste offentlige ydelser.

* For eksempel folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje, tandpleje, beskæftigelsesindsats i jobcentre, biblioteker, integrationsindsats og mange flere.

* Kommunerne står for omkring halvdelen af det samlede offentlige forbrug.

* De kommunale budgetter lægges hvert år fast efter forhandlinger mellem regeringen og KL.

* Der fastsættes en overordnet ramme for kommunernes budget, hvor indtægter og udgifter skal være i balance.

* Forhandlingerne indledes mandag i Finansministeriet. KL-formand Jacob Bundsgaard (S) forhandler sammen med næstformand Martin Damm (V).

* Forhandlingerne ventes afsluttet inden sommerferien.

Kilder: Finansministeriet, KL.

OVERBLIK: Milliarder på spil i tunge økonomiforhandlinger

Mandag starter de årlige økonomiforhandlinger mellem kommuner, regioner og staten.

Selv i normale år er der tale om nogle af årets vigtigste forhandlinger. I år spiller både coronavirus, udligningsreform og politisk pres for bedre normeringer ind.

Få et overblik over forhandlingerne her:

* Kommunerne og regionerne står for langt hovedparten af danskernes kontakt med det offentlige.

* Hvert år skal de forhandle med regeringen om, hvor meget de må bruge og på hvad. Det er de penge, der skal gå til områder som sundhedssektor, institutioner og skoler.

* I 2020 lød kommunernes økonomiske ramme til service på 261,8 milliarder kroner. Dertil kom 19,1 milliarder kroner til anlæg - byggeri - dog eksklusive ældreboliger.

* Samlet lød kommunernes økonomiske ramme for 2020 på 388,9 milliarder kroner.

* I 2020 lød den økonomiske ramme for regionerne på 118,4 milliarder kroner til sundhedssektoren og 2,5 milliarder kroner til anlægsudgifter. Derudover 4,8 milliarder fra en særlig ordning til at opføre nye sygehuse.

* Normalt begynder forhandlingerne i slutningen af april og afsluttes før sommerferien.

* I år er der flere særlige omstændigheder. Coronavirus har givet betydeligt omkostninger hos både kommuner og regioner, som regeringen har lagt op til at kompensere.

* Samtidig er der indgået en udligningsaftale, der på papiret har sendt 5,5 nye milliarder kroner til kommunerne.

* Derudover er der politisk lavet aftaler om blandt andet flere lærere, pædagoger og et løft i psykiatrien, der pålægger kommunerne at bruge flere penge.

Kilde: Ritzau, Finansministeriet