Regionspolitikere skal have løn for regionsløst år

Der kan spares 2,3 milliarder på administration frem til 2025 ved at lukke regionsråd, vurderer regeringen

Hør politisk kommentator Henrik Qvortrups analyse af regeringens netop fremlagte sundhedsplan her. Producer: Martin Lorentsen

De skal ikke lave noget i et år, men de får fuld løn.

Det er virkeligheden for landets 205 regionsrådspolitikere, hvis regeringen får sin sundhedsreform igennem.

Regeringen foreslår nemlig, at de nuværende 41 medlemmer af hvert regionsråd skal have honorar frem til udgangen af 2021, selv om regionsrådene nedlægges med udgangen af 2020.

Det tjeners regionrådsmedlemmer

Vederlag til regionsrådets medlemmer udgøres af grundbeløb, som reguleres efter de reguleringssatser, der gælder for tjenestemænd i staten.

De svinger en smule mellem de fem regioner, men nedenfor kan du se satser pr. 1. januar 2019 for Region Nordjylland.

Medlem af regionsrådet (ekskl. formand) 110.150,84 kr.

Regionsrådsformand 1.123.546,57 kr.

1 og 2 næstformand 112.354,66 kr.

Reduceret årligt vederlag ved valg af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste 88.905,15 kr.

Tillægsvederlag for hjemmeboende børn under 10 år 14.155,29 kr.

Forretningsudvalg årligt vederlag 80.253,25 kr.

Medlem af politisk udvalg (formænd dobbelt) 18.725,77 kr.

Formand for politisk udvalg 37.451,56 kr.

De nuværende regionsråd blev valgt i 2017, og deres valgperiode udløber med udgangen af 2021.

Det sparede honorar til politikerne fra 2022 er med til at finansiere regeringens plan for fremtidens sundhedsvæsen.

Regeringen har regnet sig frem til, at der kan hentes 1,5 milliarder kroner frem til 2025 ved at lukke regionsrådene, og ved at administration af opgaver uden for sundhedsområdet 'falder bort', som det formuleres i sundhedsudspillet.

Ifølge Danske Regioner udgør udgifterne til regionsråd knap 80 millioner kroner om året - til blandt andet vederlag, diæter og partistøtte. Hvis dette beløb ganges med fire, når man op på 320 millioner kroner.

Regeringen foreslår også, at de nuværende regionsformænd skal være formænd for de fem sundhedsforvaltninger, der skal styre området fremover.

Overblik: Løkkes sundhedsudspil

Regeringen opstiller to konkrete mål med en ny sundhedsreform:

- Flere patienter skal behandles lokalt, så der skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser i 2025.

- Det er især kronisk syge patienter som i langt højere grad skal behandles hos læger i lokale sundhedshuse.

Midlet er at nedlægge de fem regioner og fyre de 205 regionspolitikere for at erstatte dem med tre lag:

- Øverst vil være et statsligt organ kaldet ’Sundhedsvæsen Danmark' under Sundhedsministeriet, som står for økonomi, it og styring.

- I midten fem sundhedsforvaltninger, som geografisk passer med de nuværende regioner. Forvaltningerne skal stå for driften af sygehuse, ambulanceberedskabet og praksisområdet.

- Tættest på borgerne skal være 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber, som skal bygges op omkring lokale sygehuse rundt om i landet. Fællesskaberne skal ’bygge bro’ mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse.

Samtidig vil regeringen sikre patienterne bedre rettigheder med en række tiltag:

- Sygehuse får pligt til at sende patienter videre til behandling et andet sted, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fristen på 30 dage.

- Patientvejledningen skal forbedres ved hjælp af ét samlet patientnummer, som man kan ringe til for at få vejledning og hjælp.

- Førstegangsfødende skal have ret til at være indlagt 48 timer på hospital eller et patienthotel.

Men de fem formænd pointerer i en fælles udtalelse, at det ikke er det vigtigste for dem:

- Det her handler ikke om os og vores fremtidige job, skriver de.

- Regeringen foreslår, at knap 99 procent af økonomien på sundhedsområdet skal ligge uden for demokratisk indflydelse i en statslig forvaltning – det er en klar degradering af det danske demokrati.

Ud over besparelserne ved ikke at have folkevalgte politikere siddende sætter regeringen også et mål om årlige administrative besparelser på 75 millioner kroner. Det giver knap 0,8 milliarder kroner i 2022-2025, som regeringen vil lade blive i sundhedsvæsnet.

Regeringen regner i alt med at kunne spare 2,3 milliarder på administration frem til 2025.

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere