Rejste ind i Danmark med sin hund: Nu afliver dansk politi den

Dødsdømt: Racehund rejste ind i Danmark på gyldigt EU-hundepas - men er ulovlig i Danmark. Nu må den ikke rejse hjem, men skal aflives

Hvorfor skal hunden dræbes, når jeg gerne vil tage den hjem til Italien, spørger italienske Giuseppe Perna. Privatfoto
Hvorfor skal hunden dræbes, når jeg gerne vil tage den hjem til Italien, spørger italienske Giuseppe Perna. Privatfoto

Italienske Giuseppe Perna havde papirerne i orden, da hans to år gamle hund af racen Dogo argentino ankom med fly til Københavns Lufthavn den 30. marts.

Hunden har et gyldigt EU-dyrepas, hvor racen er tydeligt angivet – og både hund og ejer kom uden problemer gennem lufthavnen i København.

Ingen i lufthavnen advarede om, at hunderacen er ulovlig i Danmark – men forleden slog politiet til, da Giuseppe Pernas kæreste gik en tur med hunden, der hedder ’A-iceberg’.

Hunden blev konfiskeret på stedet og skal aflives i løbet af få dage, selvom Giuseppe Perna har tryglet politiet om at få lov til at tage hunden tilbage til Italien. 

- Jeg har tigget politiet om at få lov til at tage hunden tilbage til Italien, så den kan bo hos min familie. Men det kan jeg ikke få lov til. Den skal aflives, forklarer Giuseppe Perna, der arbejder på en restaurant i København.

- Jeg forstår ikke, at man ikke allerede i lufthavnen, fortalte mig, at hunden er ulovlig i Danmark. Hvis jeg havde vidst det, så havde jeg taget den med tilbage med det samme. Så havde den ikke behøvet at dø, forklarer Giuseppe Perna via en kollega som tolk.

EU-borgeren Giuseppe Perna havde ikke skænket den danske hundelov en tanke – men troede sig på sikker grund, da hunden har et gældende EU-pas og har alle de lovpligtige vaccinationer.

Alle relevante 'eksport-dokumenter' var forinden udfyldt og godkendt af de italienske myndigheder. Det fremgår klart af dokumenterne, at der er tale om en Dogo argentino.  

Artiklen fortsætter under billedet...

Hunderacen står klart i passet. Den uskyldige hund har papirerne i orden og kunne passere gennem lufthavnen, selvom racen er ulovlig i Danmark.
Hunderacen står klart i passet. Den uskyldige hund har papirerne i orden og kunne passere gennem lufthavnen, selvom racen er ulovlig i Danmark.

Lad dog hunden rejse hjem
Den italienske kok har i går henvendt sig til foreningen ’Fair Dog Danmark’, som i et brev til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Folketingets dyrevelfærdsordfører går i forbøn for den to år gamle hund.

- Nogen har begået en fejl ved at lade hunden komme ind i Danmark. Den fejl skal nu koste hunden livet. Selvfølgelig skal man selv tjekke, når man importerer en hund. Men det er en jungle at finde rundt i, hvis ikke du er dansker. Han har ikke haft en jordisk chance, siger Charlotte Andersson, der er formand for ’Fair Dog Danmark’.

- Det her kan umuligt være intentionen med hundeloven. Det har kostet en mindre formue at få hunden herop. Den har EU-pas og alle vacciner. Racen står klokkeklart på EU-passet. Det er en stamtavlehund. Den stakkels hund har papirerne i orden. Den har ikke gjort nogen noget. Det er raceforbuddet, som betyder, at en uskyldig, sund og rask hund nu skal aflives.

- Vi kan ikke gøre noget juridisk. Fødevareminister Esben Lunde Larsen er den eneste, som kan redde hunden ved at give dispensation. Giv dog Giuseppe Perna lov til at tage sin elskede hund tilbage til Italien, hvor den er lovlig, siger Charlotte Andersson.

 

(artiklen fortsætter under billedet)

Se også: Hundeloven er statsautoriseret dyremishandling

Dogo Argentino er på hundelovens dødsliste. Her er A-iceberg som hvalp. Til højre ses den transportkasse, som hunden rejste til Danmark i. Racen fremgik tydeligt af hundens EU-pas og de medfølgende dokumenter. Privatfoto
Dogo Argentino er på hundelovens dødsliste. Her er A-iceberg som hvalp. Til højre ses den transportkasse, som hunden rejste til Danmark i. Racen fremgik tydeligt af hundens EU-pas og de medfølgende dokumenter. Privatfoto

1 af 3 Hvorfor skal hunden dræbes, når jeg gerne vil tage den hjem til Italien, spørger italienske Giuseppe Perna. Privatfoto
2 af 3 Dogo Argentino er på hundelovens dødsliste. Her er A-iceberg som hvalp. Privatfoto
3 af 3 Hvorfor skal hunden dræbes, når jeg gerne vil tage den hjem til Italien, spørger italienske Giuseppe Perna. Privatfoto
680 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere