Annonce:
Annonce:

Rektor med opråb: Udvisning af syriske tvillinger er 'tosset'

Det er 'tudetosset' at udsende folk, som bidrager til samfundet, mener uddannelsesinstitutionen UC Syd, efter at en af deres elever står til måske at få inddraget sin opholdstilladelse

Annonce:
Følg Politik

Sydjyllands største uddannelsesinstitution, UC Syd, tager nu 'kraftig' afstand fra den mulige udvisning af de syriske tvillinger, Ahmad og Myasar Zanon.

Det sker i en mail sendt til Ekstra Bladet onsdag, hvori skolen opfordrer til, at man lader brødrene blive i Danmark.

- Vi har som uddannelsesinstitution et ansvar for at sørge for, der er nok socialrådgivere, pædagoger og lærere i samfundet. Nu oplever vi så, at en velfungerende studerende kan blive sendt ud af landet, uddyber skolens rektor, Alexander von Oettingen, over for Ekstra Bladet.

- Det, synes vi, er tudetosset.

Vil udvise til et fremmed land
De syriske brødre kom hertil som flygtninge i slutningen af 2014. På kort tid lærte de sproget og fik danske venner. Den ene, Ahmad, er snart færdiguddannet socialrådgiver fra netop UC Syd og arbejder til daglig med ukrainske flygtninge i Haderslev Kommune.

Annonce:

Den anden, Myasar, har arbejdet som vikar og taxachauffør og har det seneste halvandet år langet pizzaer over disken i sit eget pizzeria.

Brødrenes sag har vakt opsigt. Udlændingestyrelsen har nemlig inddraget deres opholdstilladelse, fordi den mener, at brødrene - der ikke kan sendes til Syrien - i stedet kan tage ophold i Irak.

Det skyldes, at brødrenes farfar kommer fra Irak. Han flygtede dog derfra for over halvtreds år siden, og brødrene har aldrig besøgt landet.

Brødrene Ahmad Zanon (tv.) og Myasar Zanon (th.). Foto: Anders Brohus
Brødrene Ahmad Zanon (tv.) og Myasar Zanon (th.). Foto: Anders Brohus

Det er ikke sikkert, at de to brødre ender med at blive tvunget ud af Danmark. Flygtningenævnet mangler således stadig at tage endelig stilling til sagen.

Men usikkerheden fylder meget:

- Tankerne kører rundt i hovedet på mig. Jeg føler, at fremtiden ser sort ud. Jeg ved ikke, om vi er købt eller solgt, siger Ahmad Zanon.

Mangler arbejdskraften
Ifølge UC Syd kommer det danske samfund 'i den grad' til at mangle socialrådgivere som Ahmad i fremtiden, især i Syd- og Sønderjylland.

Annonce:

De seneste fremskrivninger siger således, at vi kommer til at mangle 600 socialrådgivere frem mod 2030. Det tal vil endda blive endnu højere, hvis ikke de unges søgemønstre ændrer sig markant de kommende år, oplyses det.

- Derfor kan vi ikke leve med, at vi har et samfund, hvor vi udviser mennesker, som vi har brug for, siger Alexander von Oettingen.

- Hvorfor blander I jer i debatten som uddannelsesinstitution?

- Vores opgave er jo blandt andet at sikre en forsyningssikkerhed i forhold til de her velfærdsprofessioner. Dertil hører, at vi også markerer og gør opmærksom på de problemstillinger, der er i forbindelse med dem.

- Som uddannelsessted har vi også et ansvar for at ytre i det offentlige rum, når noget begynder at blive skævt, siger Alexander von Oettingen.

Rektor på UC Syd, Alexander von Oettingen. Foto: Charlotte Dahl/UC SYD
Rektor på UC Syd, Alexander von Oettingen. Foto: Charlotte Dahl/UC SYD
 

- Nogle vil sige, at vi jo ikke kan have plads til alle flygtninge. Hvad tænker du om det?

Annonce:

- Jamen, det drejer sig jo ikke om 'alle'. Det drejer sig om, at vi skal lave nogle systemer, der ikke er uforståelige. Som når vi mangler nogle mennesker på arbejdsmarkedet, og de er her og vil engagere sig, integrere sig og bidrage til samfundet, og vi så udviser dem.

- Jeg håber, at man vil gøre, så brødrene kan blive. Og jeg håber også, at man vil diskutere, hvordan man fremadrettet kan lave et bedre system.

Det er uvist, hvor længe brødrene skal vente, før Flygtningenævnet kommer med sin endegyldige afgørelse i sagen. Kigger man på statistikkerne, er der en rimelig chance for, at afgørelsen kan falde ud til brødrenes fordel.

I juni i år beskrev Information således, at nævnet i årets første fem måneder havde givet fortsat ophold i 71 procent af sagerne, hvor Udlændingestyrelsen ellers havde sagt nej.

Hvad bringer fremtiden? Usikkerheden tærer på de to brødre og deres familie. Foto: Anders Brohus
Hvad bringer fremtiden? Usikkerheden tærer på de to brødre og deres familie. Foto: Anders Brohus
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: