Ren Anker: Mette kåres med klap

Ingen modkandidater står klar for i det mindste at give illusionen af kampvalg, når Mette Frederiksen i morgen kåres til S-formand

Mette Frederiksen fik forleden hovedbestyrelsens opbakning. Søndag gør omkring 1000 delegerede den beslutning officiel. (Foto: Philip Davali)
Mette Frederiksen fik forleden hovedbestyrelsens opbakning. Søndag gør omkring 1000 delegerede den beslutning officiel. (Foto: Philip Davali)

Det er ikke meget mere end en uge siden, at navnet Helle, Helle, Helle gjaldede igennem Fællessalen på Christiansborg.

Men hos Socialdemokraterne tager det ikke længe, før fortiden er glemt.

Når Mette Frederiksen i dag klokken 14 bliver valgt til formand på en hasteindkaldt ekstraordinær kongres i Falkoner Salen på Frederiksberg vil de cirka 1000 fremmødte socialdemokrater vælge deres nye formand med en formentlig øredøvende klapsalve.

Ingen modkandidater havde nemlig meldt sig, da fristen udløb i går klokken 14 udløb.

Helle Thorning Schmidt gav sin afløser en krammer, da hun ankom til Scandic Hotel. Foto: Philip Davali Dansk politik - 20. jun. 2015 - kl. 12:44 Exit Helle: Nu er Mette F. S-boss

Skyggekandaidater
Dermed bliver Mette Frederiksen den første formand siden Anker Jørgensen (73-87), der bliver valgt fuldkommen uden modstand.

Godt nok havde hverken Svend Auken (valgt 1987-92) eller Mogens Lykketoft (02-05) seriøse modkandidater, men de ukendte Arno Norske og Bo Rohde meldte sig for i det mindste at give indtrykket af, at de delegerede havde et valg.

Socialdemokraterne i nyere tid har da heller ikke tradition for deciderede formandskåringer. Både i 1992, da Poul Nyrup udfordrede Svend Auken, og i 2005, da Helle Thorning-Schmidt var oppe i mod Frank Jensen, var formandskampen lang og pinsom for partiet.

Se også: Mettes muligheder

Kedelige?
Så var det straks mere roligt, da Anker Jørgensen som siddende statsminister i september 1973 overtog formandsstolen efter Jens Otte Krag, der året forinden havde forladt statsministeriet til fordel for sin unge protegé.

- Gruppeformand Leif Lahn Jensen, I kommer til at vælge Mette Frederiksen fuldstændig uden modkandidater. Er det ikke lidt underligt i et demokratisk parti? Det lugter lidt af Nordkorea...

- Der er altid nogen, som har mulighed for at stille op, og så kommer der selvfølgelig et demokratisk valg. Det er fint demokratisk, for hvis der ikke er andre, så vælger man selvfølgelig dén, man har. Sådan er det.

- I har eller tradition for nogle dramatiske kampvalg. Er I blevet kedelige?

- Jeg kan som gammel tillidsmand stadig godt lide et godt kampvalg. Det tror jeg, de fleste kan. Vi har bare en kandidater hér, som de fleste kan se, er den rigtige. Hun er klokkeklart, den vi har brug for.

148 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere