Restaurant-ejere kommer i klemme: Nu skrider ministeren ind

Reglerne for at søge arbejdstilladelse gennem beløbsordningen har ramt adskillige restaurantejere hårdt. Nu skal der ændres på, hvordan de fortolkes i praksis

Der skal nu ændres på, hvordan SIRI i praksis fortolker reglerne for at søge om arbejdstilladelse efter beløbsordningen. Restaurantejer Gitte Jensen er en af dem, som er hårdt ramt af reglerne.

En lovændring har det seneste år voldt restaurant-ejere landet over store problemer med at få lov til at ansætte udenlandske kokke efter beløbsordningen.

Men nu skal der ændres på, hvordan loven bliver praktiseret. Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet fredag.

'For så vidt angår spørgsmålet om mere generelle ændringer som opfølgning på Udlændingenævnets afgørelser, kan ministeriet oplyse, at Udlændingenævnets afgørelser har givet SIRI anledning til at foretage en justering af deres praksis,' lyder det.

Det er endnu uvist, konkret hvad den omtalte 'justering' indebærer.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye oplyser, at praksis på området nu bliver justeret, efter at Udlændingenævnet har omgjort en lang række sager. Foto: Jens Dresling
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye oplyser, at praksis på området nu bliver justeret, efter at Udlændingenævnet har omgjort en lang række sager. Foto: Jens Dresling
 

Skriger på kokke
Ekstra Bladet berettede torsdag, hvordan lovændringen - der trådte i kraft 1. januar i år - gør det stort set umuligt at hyre udenlandsk arbejdskraft gennem den såkaldte beløbsordning.

I hele 2021 har kun ni udlændinge således fået lov til at arbejde inden for hotel- og restaurationsbranchen i Danmark gennem ordningen.

I samme periode har 211 personer fået afslag - det svarer til 96 procent i en tid, hvor branchen ellers skriger på kokke.

Lovændringen indebærer, at SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration - ikke længere behøver at have en konkret mistanke om svindel for at kunne give et afslag til en udlænding, der søger om opholds- og arbejdstilladelse gennem beløbsordningen.

De kan derimod nøjes med at have 'en vis formodning' om, at et ansættelsestilbud ikke er reelt. Og det er her, mange kommer i klemme - for eksempel hvis SIRI vurderer, at den ansattes løn er 'mistænkeligt høj'.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Stort problem at finde arbejdskraft

At restaurationsbranchen er under pres, når det drejer sig om at skaffe arbejdskraft, bliver blandt andet bakket op af en nyere undersøgelse.

Den viser, at hele 56 procent af danske hotel- og restaurantvirksomheder oplever, at det er en 'meget stor' eller 'stor' udfordring at finde personale.

Kun tre procent oplever, at det ikke er en udfordring at finde kokke og tjenere.

Som ministeren henviser til i sin kommentar, har Udlændingenævnet ganske rigtigt omstødt flere af SIRI's afgørelser på området, efter at ansøgerne har klaget.

Det er altså på baggrund af det, at der nu vil blive ændret på, hvordan SIRI fortolker loven.

Ekstra Bladet berettede torsdag om Gitte Jensen, hvis restaurant lider under, at hendes kok er blevet udvise. Den historie kan du læse her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller