Retoriker om Mettes ordtåge: - Jeg ville ikke kalde det en tale

Læserservice: Kritikken haglede ned over Mette Frederiksen efter hendes alenlange indledning til tirsdagens pressemøde. Ekstra Bladet har transkriberet talen og vist den til en professor i retorik

Se eller gense statsministerens udskældte indledning. Video: Ritzau Scanpix.

Statsministeriet har i 11 år pligtskyldigt udskrevet de danske statsministres pressemøder. Siden 27. januar 2009 har langt størstedelen af pressemøderne ligget klar på Statsministeriets hjemmeside dagen efter møderne.

Men ikke i denne uge.

I modsætning til Mette Frederiksens andre coronataler, har Statsministeriet således undladt at sende det seneste pressemøde ud i transkriberet form.

Siden den alenlange indledning af coronakrisens hidil mest kritiserede pressemøde, har danskerne måtte vente forgæves på en skriftlig udgave af talen.

Nu har Ekstra Bladet taget det på sig at genlytte og transkribere hele talen til danskerne. Som en service.

Men først lidt fakta:

Talen tæller 3.217 ord og tog Mette Frederiksen 21 minutter og 50 sekunder af det en time lange pressemøde at fremføre.

Transkriberet fylder talen otte sider i Word og fylder 17.430 tegn inklusive mellemrum.

Advarsel: Her er hele talen

God eftermiddag og velkommen her til Statsministeriet.

Vi har jo nu stået på ganske mange pressemøder og talt om corona. Ni pressemøder er det blevet til her i Spejlsalen, i dag er det det 10. Og når jeg ser på billederne fra de 9 første, så kan jeg se en betydelig alvor, ikke mindst i mit eget ansigt.

Det har der været rigtig god grund til, det er der god grund til. Men der er nu også noget at glæde sig over. En glæde som er med alle de forbehold, som har gjort sig gældende gennem hele håndteringen af corona.

Tallene i Danmark går fortsat den rigtige vej og alt hvad vi gør - også herfra - forudsætter at alle danskere bliver ved med at holde afstand til hinanden. 

Hvis vi ser lidt på, hvad der er status netop nu, så er det at antallet af indlæggelser er ikke steget. Antallet af indlæggelser er faldet. Indlagte på intensiv med corona er ikke steget. Det er også faldet. De tal er bedre end vi havde turde håbet på, og de er også bedre end det, vi havde forventet. 

Og selvom vi er i en rigtig svær situation og vi er meget bevidste om, hvor mange der lider store afsavn, så står Danmark nu - hvad angår coronavirus- et fornuftigt sted.

Man kan også sige det på en anden måde: den kontrakt vi danskere er lykkedes med at i indgå med hinanden, den ser ud til ikke alene at have nyttet, den har virket.

Vi står sammen ved at holde afstand, det har de mindste og de ældste taget til sig, og det nytter. 

En god nyhed i den forbindelse er, at vi nu kan genåbne dele af sundhedsvæsenet. Vi godt at mange mennesker, mange patienter med andre sygdomme end corona måske ikke selv har kontaktet egen læge, og der er jo også en del behandlinger, der er blevet udskudt på grund af corona. 

Nu vender vi tilbage til flere almindelige aktiviteter i sundshedsvæsenet. Det er vigtigt, fordi vi selvfølgelig skal tage hensyn til alle patientgrupper, samtidigt med at vi bliver ved med at have kapacitet nok i sundshedsvæsnet til at håndtere coronavirussen.

Sygehusene, praktiserende læger kan tage fat igennem, det vil Sundhedsministeren sige noget mere om.

Vi er også nu gået i gang med det vi kalder fase 1 i genåbningen af Danmark.

Det er en rigtig svær øvelse, kommunerne er ved at åbne daginstitutioner og skoler for de mindste børn. Og de tal vi ser nu på indlæggelser betyder også, at vi kan gøre mere i fase 1 end vi umiddelbart havde forestillet os. 

Vi kan med andre ord gøre fase 1 af genåbningen af Danmark en smule større end vi havde forventet. vi skal blive ved med at have virussen under kontrol, og det går ret godt med det fælles arbejde. Derfor er idéen nu at åbne en lille smule mere op. Det er vurderingen fra sundhedsmyndighederne, at vi kan det i Danmark. Det skal stadigvæk gøres kontrolleret, det skal gøres ansvarligt. Det vil jeg uddybe om lidt. 

Jeg vil tillade mig i dag også at kigge en lille smule ud i verden, for mange lande er i en meget sværere situation end vi er her i Danmark. Vi ser lande i Europa, hvor dele af sundhedsvæsenet er kollapset, hvor udgangsforbud er gældende og i nogle lande forlænges det. I nogle asiatiske lande har man oplevet at have virussen under kontrol og åbnet lidt op og måske gjort det for hurtigt og så været tvunget til at lukke ned igen. 

Jeg ved godt at alt det der omgiver os lige nu er voldsomt for os alle sammen, og vi har lukket store dele af Danmark ned, men det vi måske engang i mellem glemmer i den offentlige debat, er at vi måske sideløbende med det, har haft mere åbent i Danmarks end det der er tilfældet i de mange andre lande. 

Det vurderes lige nu at mere en halvdelen af de privatansatte i Danmark stadig går på arbejde og har gjort det over de sidste par uger.De samme gør sig gældende for mange offentlige ansatte. Det gælder selvfølgelig i sundhedsvæsnet og på ældreplejen, men det gælder også socialrådgivere, pedeller, lærere og pædagoer og andre.

Tak til jer alle sammen. 

Vi har jo gjort det i Danmark, at vi har handlet meget hurtigt, og derfor har vi i virkeligheden kunne lukke mindre ned end det vi ser i andre lande, men det betyder så også, at nu kan vi begynde at åbne mere op end det vi ser i nogle andre lande.

Og resultaterne er som tingene står nu også mere positive.

Derfor er vi også et af de lande, der forhåbentligtvis er igennem den første svære halvleg med et omstændighederne taget i betragtning et godt resultatet.

Det er godt gået, Danmark!

Nu skal vi så igang med den næste halvleg.

Vi skal gøre det kontrolleret, vi skal gøre det ansvarligt, men vi er der, hvor vi godt kan begynde at åbne op.

Og lad mig bare i den forbindelse understrege så det bliver hørt af alle, når vi nu går igang med genåbningen af Danmark og gør det faseinddelt og gør det kontrolleret, så kan vi godt, selvom vi gør det så klogt, som vi overhovedet formår, så kan vi godt komme til at stå i en situation, hvor vi får behov for alligevel at gå lidt baglæns.

Derfor vil vi fra regeringens side stadigvæk efterstræbe det meget, meget vigtige princip, at vi ikke går for hurtigt frem, så tilbageslaget heller ikke må blive for voldsomt, hvis der skulle komme et sådant.

Nåh, lad os lige kigge ind i, hvad det er, der møder mange danskere lige nu. Over hele landet i alle landets kommuner, der er i nu igang med at åbne vuggestuer, børnehaver, dagplejer og skole op. Jeg vil gerne give en kæmpe stor ros til jer derude, der knokler med at få det her på plads, det er et kæmpe stykke arbejde og jeg bliver nødt til at sige, at det er imponerende, hvor hurtigt det er lykkedes at lukke store dele af Danmark ned og hvor mange af jer, der har brugt kræfter også henover påsken på så at åbne Danmark op igen.

Det gælder lærere og ledere og pædagoer, men det gælder også pedeller, rengøringspersonale og andre, som lige nu får det næsten umulige til at blive muligt.

Det er stærkt gået og mon ikke noget af det der står tilbage efter det her er, at engang imellem er det meget godt at man ikke skal spørge ti led, før man træffer beslutninger, fordi i kan faktisk ganske, ganske meget, når det er den sunde fornuft, der får lov til at råde.

Vi kan allerede nu både se og høre og mærke, at det bliver en anderledes dag for børnene. Der kommer til at være længere mellem bordene og kammeraterne, I skal være meget mere udenfor end I plejer, mindre grupper. Der bliver rigtig meget, i børn skal vende jer til, men det er jeg faktisk sikker på, at I godt kan finde du af.

Jeg tror, I vi klare det ligeså flot, som I har håndteret den første del af coronakrisen.

Og så er der alle forældrene som forståeligt har rigtig mange spørgsmål, bliv ved med at stille spørgsmålene, for det er det rigtig vigtigt at I gør, men prøv også at blive ved med at have lidt tåldmodighed. 

Det er ikke sikkert, at alle spørgsmål kan besvares med det samme og husk på, at ingen har prøvet at genåbne et samfund efter corona, så vi bliver nødt til også at prøve os ad med nogle ting, for at være sikre på at tingene kan komme til at fungere, så det er sundhedsmæssigt forsvarligt og pædagogisk brugbart. 

Vi har også i dag en stærk holdopstilling i dag, sådan så nogle af de mange spørgsmål, som der selvfølgelig er også blandt forældrene, også kan blive besvaret.

Jeg har måske også lige lyst til at sige i forhold til de mindste børn, for det er jo jer, der skal starte nu i vuggestue, børnehave og skole, selvfølgelig skal voksne kunne trøste og holde om et barn.

Altså det er børn, vi taler om og det skal der selvfølgelig være plads til. 

Nåh, det var første skridt i genåbningen af Danmark, nu ser det ud til at vi så har fået lidt mere plads allerede i fase 1. Vi får hele vejen igennem det her rådgivning fra sundhedsmyndighederne. 

Og før påske fik vi jo at vide, at nu kunne vi godt gå igang med en genåbning med en vis form for aktivitet i samfundet. vi skulle så træffe nogle svære valg, hvilke aktiviteter skulle vi åbne først. Vi valgte jo primært daginstitutioner og skoler, fordi det samfundsøkonomisk giver god mening og fordi det sundhedsmæssigt er forsvarligt. 

Når børnene bliver passet, så er der flere mødre og fædre, der kan gå på arbejde, og det har vi behov for at de gør. Det er godt for danske lønmodtagere og dermed også for danske virksomheder. 

Nu siger myndighederne så at tallene indtil nu er fornuftige faktisk overraskende og derfor bliver der altså plads til lidt mere aktivitet. Og så melder det naturlige spørgsmål sig så igen: Hvad er det så for en aktivitet, vi den her gang vil åbne for?

Vores pejlemærke som regering, da vi skulle træffe første beslutning før påske, det var, at det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, og at vores fokus derudover selvfølgelig er på arbejdspladser og økonomisk aktivitet. 

Jeg ved godt, at vi med pressemødet her måske risikerer at tænde flere håb end vi kommer til at indfri, så bare lige så alle hører det nu, vi kommer ikke til at kunne åbne op for alle heller ikke for arbejdspladser i landet, men vores prioritet er, at det er arbejdspladser, vi har et fortsat fokus på. Det er vores tilgang som regering for en udvidelse af fase 1.

Vi har inviteret Folketingets partier til et møde umiddelbart pressemødet her og så går vi igang med de politiske drøftelser om en udvidelse af fase 1. 

Jeg kan måske også have lyst til lige at understrege, at det her med at genåbne et helt samfund, det er en ualmindelig svær størrelse og der er også modsatrettede interesser. Det der er vores opgave som regering, det er hele tiden at balancere, hele tiden at sørge for at det er sundhedsmæssigt forsvarligt og understøtte den danske økonomi, danske arbejdspladser og dermed dansk erhvervsliv. 

Jeg har selvfølgelig også kunne se henover påsken, at der er rigtig mange forskellige diskussioner omkring vorona, og vil nu samle op på nogle at de spørgsmål, jeg kan mærke fylder ekstra meget. 

Jeg har hørt det spørgsmål fra flere - eller synspunkt - at regeringen skulle have valgt sundhed frem for økonomi.

Jeg vil gerne i den forbindelse understrege, at vores valg beror på sundhedsfaglige vurderinger af, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt og derudover er fokus på arbejdspladser. 

Jeg vil også gerne sige, at jeg synes, det er alt for forsimplet at stille sundhed og økonomi op overfor hinanden.

Når vi tager de første skridt i den her gradvise kontrollerede åbning af Danmark, så er det både i hensyn til sundhed og økonomi. Hvis vi åbner Danmark for hurtigt op, som nogen efterspørger, så risikerer vi jo at smitten ikke længere er under kontrol, og derfor må lukke voldsomt ned igen. 

Det vil ramme folkesundheden, selvfølgelig, men det vil også ramme  dansk økonomi. Hvis vi omvendt åbner alt for sent, så kan det også få nogle rigtig, rigtig alvorlige konsekvenser for vores sundhed, for beskæftigelsen, for virksomhederne og dermed for velfærdessamfundet. 

Og hvis der er noget, som den her krise har bekræftet os i, så er det jo at den offentlige og den private sektor i Danmark er dybt afhængige af hinanden. Så vi skal balancere mellem det der er sundhedsmæssigt forsvarligt og det, der økonomisk giver bedst mening. 

Så er det jo omvendt nogen der siger:

Har I ikke i det hele taget overreageret som regering i den her coronakrise, og har lukket alt for meget ned? 

Jeg bliver nødt til at være ærlig overfor jer og sige, at det er jo det aller, aller bedste spørgsmål, man kan stille os, for i mine øjne betyder det, at vi er på rette vej. 

Og det korte svar på det spørgsmål er:

Nej, vi har ikke overreageret. Jeg mener faktisk, at vi har gjort det modsatte i Danmark.

Vi har vist handlekraft og vi har gjort det på det rigtige tidspunkt, og vi er et af de samfund i verden, hvor vi ikke er i nærheden af at se de alvorlige konsekvenser, som andre lande oplever på grund af Corona.

Det betyder jo at vi forhåbentligt sundhedsmæssigt, når vi er igennem alt det her kan have reddet menneskeliv og dermed have undgået nogle af de rigtig, rigtig alvorlige situationer, som vi ser andre steder. 

Det synes jeg der er grund til kollektivt at være stolt over. 

Men vi er udfordrede som land.

Vi er udfordrede af den største krise siden 2 verdenskrig. 

Og igen tak til alle, for jeg mener, at vi har håndteret den her bedre end nogen kunne have forestillet sig og håbet på. 

Vi har hele tiden haft tre måle i det, der er vores strategi.

 For det første at redde menneskeliv, selvfølgelig. Hvis færre bliver smittet, så er der færre, der vil dø. Vi har et særligt ansvar for at passe på vores ældre og de mest sårbare. Det skal vi i øvrigt blive ved med. 

Og det er vigtigt for mig at sige, at ligegyldigt hvilken genåbning af Danmark vi vælger, så baserer alt, hvad vi gør fortsat på to ting. 

At vi skal holde afstand til hinanden, lade vær med at smitte hinanden, følge sundhedsmyndighedernes anbefaling og to at vi skal biive ved med at passe på dem, der er særligt sårbare. Hvis vi slækker på de to ting - for at sige det lidt direkte -, så er det næsten ligegyldigt, hvor meget eller hvor lidt vi åbner op. 

Så det er stadig det fundament det hele står på. 

Nåh, så første mål det var og er, at redde menneskeliv. Det andet mål handler om, at vores sundhedsvæsen ikke skal bryde sammen. Fordi hvis det sker, så kommer det til at gå ud over os alle sammen. Medarbejderen, der kæmper derude, alle der måtte blive ramt af corona potentielt, men der er jo også mange andre patientgrupper. 

Og vi har undgået den voldsomme belastning, man har set andre steder og derfor er vi i den lykkelige situation, at nu kan vi begynde igen at åbne sundhedsvæsnet op igen for andre patientgrupper også. 

Det tredje mål har hele tiden været at få dansk økonomi, danske lønmodtagere, danske virksomheder og dermed den danske samfundsmodel så godt igennem den her krise som overhovedet muligt, så vi også på den anden side er et både rigt og trygt samfund. 

Der er utroligt mange ting, vi ikke ved om corona, og det har vi jo måtte sande gennem hele forløbet.

Men vi ved, at det er en lumsk sygdom og vi ved også, at vi skal være ualmindeligt forsigtige, og derfor er svaret på spørgsmålet: Har I overreageret og lukket for meget ned et nej.

Vi har handlet hurtigt og jeg mener, at det allerede nu viser sig i tallene, at det var gjort i Danmark har været en god første halvleg. 

Så er der rigtig mange mennesker, der spørger: Får vi vores gamle gode liv tilbage?

Mange mennesker er bekymrede for, om man har givet oldemor eller bedstemor det sidste kram her i livet. Rigtig mange ældre, sårbare, gravide har valgt at selvisolere sig.

Vi har bedt mange af de svageste om at være de stærkeste og det har I vist jer at være, I passer rigtig, rigtig godt på jer selv. 

Men vi kan ikke blive ved med at bede jer om at være derhjemme uden samtidigt at overveje også politisk, hvordan vi så støtter jer på en bedre måde. 

Ældresagen og mange andre organisationer og talerør har efterspurgt, at vi skal gøre mere. Det er jeg enig i, og det har vi tænkt os at gøre. 

Vi vil sammen med de frivillige organisationer, kirkesamfund, kunsten, kulturen finde løsninger, så vi forhåbentligt kan gøre hjemmelivet for nogen af jer, der ikke har et valg om at være et andet sted, mere tåleligt og mere håndterbart end det gælder i dag. 

Tak til alle jer, der laver frivilligt arbejde i den her tid. Jeg mener at vi som samfundsfællesskab har brug for endnu mere af det, så vi kommer sikkert igennem alt det her. 

Jeg vil også gerne til det her spørgsmål “hvornår kommer den gode gamle hverdag tilbage?” sige, at mens vi navigerer i corona, så skal vi jo som samfund lære at leve med, at der er en virus af den kaliber, vi oplever lige nu og det gælder til den dag, hvor der måtte være en effektiv behandling eller en vaccine. 

Det gælder ikke kun i Danmark, det gælder i hele verden. 

Jeg vil også gerne sige, at målet med alt det, vi gør, det er jo, at vi så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre, vender tilbage til et Danmark, der er så normalt som overhovedet muligt, selvom jeg tror at mange af os efterhånden ved, at det nok ikke bliver på samme måde, som det var før. 

Men vi skal jo tilbage til et liv, hvor vi kan holde familiefester igen, hvor vi kan give vores nærmeste et kram, hvor de unge bare kan få lov til at være unge og hvor vi i det hele taget bare kan få lov til at leve vores liv. 

Forudsætningen for at vi når derhen det er, at vi bliver ved med at have sygdommen under kontrol og derfor er det stadigvæk regeringens holdning, at vi skal åbne gradidst og kontrolleret. 

Og som sagt er vi på rette vej, og det er der grund til at glæde sig over og der er grund til at tanke jer, fordi det er en kraftpræstation, vi har vist i Danmark. 

Der er helt utroligt mange spørgsmål også til regeringen i den her tid, jeg tror der havde været ligeså mange spørgsmål, hvis vi havde valgt en anden strategi. 

Det der har båret Danmark igennem den første rigtig svære tid omkring corona, det er vores samfundssind.

Og det skal I have en tak for. På den videre færd skal vi også gå sammen et skridt ad gangen.

Det er ukendt terræn, det er det, vi navigerer i. 

Og hvis man spørger om vi kender ruten eller har kortet foran os, så er det korte svar jo et nej, det har vi ikke, for det er en helt nyt situation, verden står i. 

Vi får brug for noget tålmodighed stadigvæk hos alle danskere, men det vi ved, det er det, vi skal blive ved med at basere vores fælles strategi på, det er, at vi skal blive ved at hindre smitten i at sprede sig for meget og for hurtigt og især til dem, der ikke kan tåle at blive syge. 

Derfor bliver vi ved med at bede jer danskere om at holde afstand til hinanden, men i et heldigvis gradvis mere åbent Danmark end det vi har set igennem de seneste fire uger. 

Det var, hvad jeg ville sige som indledning og jeg giver i første omgang ordet videre til Sundhedsministeren. 

 

 

Improviseret monolog
Professor i retorik på Københavns Universitet Christian Kock mener ikke, at talen var forberedt på forhånd.

- Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det en tale, hvis jeg skulle kalde det noget, siger han til Ekstra Bladet. 

- Hun talte vældig længe, men det var mere en improviseret monolog. 

Christian Kock mener ikke, at der i løbet af pressemødets indledning var særlig meget nyt under solen, men bemærkede derimod en meget positiv stemning i Statsministerens enetale, der har sendt flere journalister og kulturpersonligheder i det røde felt på sociale medier.

Artiklen fortsætter under disse tweets...

- Der er en del småfnuller sprogligt og logiske ting, som burde og ville være renset ud, hvis man havde lavet et manuskript, fortæller han og fremhæver et par selvmodsigende eksempler. 

- Når hun siger, at det er gået bedre, end man har håbet og og også mere end forventet, sker der noget helt ulogisk. Det, man håber på, er selvfølgelig mere, end man har forventet, så det indebærer logisk set, at vi har opnået mere end forventet, siger han.

Forvirrede politikere: Hvad sagde Mette F.?

Christian Kock påpeger også, at den samme gentagelse gør sig gældende, når Mette Frederiksen i talen siger, at den kontrakt vi som danskere har lavet sammen ikke kun har nyttet, men også virket. 

- Jeg forstår ikke, hvordan man kan sige, at det er to forskellige ting at nytte og virke. Det er jo det samme, siger han. 

- Det svarer til, når Kronprins Frederik både taler om sport og idræt.

Klarhed i sprogfnuller
Christian Kok mener ikke, at Statsministeren 'tog tyren ved hornene' i tirsdagens enetale, men peger alligevel på enkelte sætninger, der italesætter et ønske om flokimmunitet i talens sidste åndedrag.

- Hun siger, at vi skal blive ved med at hindre, at smitten spreder sig for meget og for hurtigt - især til det ældre og udsatte. For meget, for hurtigt og især er elastikord. Når man læser det, lyder det altså som om, at måden, vi regner med, at virussen går i sig selv på, vil være gennem noget, der minder om flokimmunitet, siger han.

Til trods for det talte sprogs 'sprogfnuller' og tydeligt manglende manuskript, mener Christian Kok alligevel, at enkelte hovedpointer kom stærkt igennem den næsten 22 minutter lange indledning til coronakrisens 10. pressemøde. 

- Det, hun klart siger, er, at vi har en mulighed for at åbne og endda mere, end vi troede. Vi har det godt, og det, vi har gjort, har virket, og så prøver hun at tilbagevise dem, der måtte have kritik af, om det var for meget eller for lidt, siger han og tilføjer, at det er okay at gentage sig selv mange gange, når man holder en tale, hvis man vil have konkrete pointer igennem.

Nu er det slut for Mette F.: 'Hertil og ikke længere'

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet har generet to ordskyer, der illustrerer de mest fremtrædende ord i to af Mette Frederiksens taler. Den første er baseret på udskriftet af Statsministerens første tale om corona og viser en tydelig sammenhæng med ord som 'sammen', 'hinanden' og 'fælles'.

Den anden baserer sig på transkriberingen af indledningen fra tirsdagens pressemøde. Ifølge Christian Kock giver det mening, at sammenhængen er mellem ordene er svær at finde.

Han fortæller, at det trods alt er sværere at fremføre en god, sammenhængende tekst, når man taler frit fra leveren.

Forvirring inden skoleåbning: Udsender forskellige retningslinjer