Annonce:
Annonce:

Retssag forude: Iskold Messerschmidt

Mens andre partier kan komme til at bruge ugerne efter valget på regeringsforhandlinger, vil Morten Messerschmidt være at finde på anklagebænken i en retssal. Det trækker han på skuldrene over

Mens andre partier kan komme til at bruge ugerne efter valget på regeringsforhandlinger, vil Morten Messerschmidt være at finde på anklagebænken i en retssal. Det trækker han på skuldrene over

Annonce:
Følg Politik

På valgkampens første dag forsøger Morten Messerschmidt forsøger i stor stil at slå sin forestående straffesag hen som en ren petitesse.

Der går ellers kun 15 dage, fra valget er afgjort, til han skal sidde i retten endnu en gang, hvor hans sag om svig med EU-midler og dokumentfalsk skal gå om. Så mens andre partiledere til den tid kan sidde til regeringsforhandlinger, vil Messerschmidt være at finde på anklagebænken i Retten i Lyngby.

Han er selv overbevist om og siger det gerne med et stort smil, at han nok skal vinde sagen, men han vil ikke sige, hvad der har ændret sig siden sidst.

I første omgang blev han ellers idømt seks måneders betinget fængsel, men det, siger han i et interview med Ekstra Bladet, er der ikke nogen vælgere, der går op i.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, var i hopla på valgkampens første dag. Men umiddelbart efter valget venter en længere retssag mod formanden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, var i hopla på valgkampens første dag. Men umiddelbart efter valget venter en længere retssag mod formanden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Annonce:

Sover roligt om natten
- Frygter du, at dine vælgere kan komme til at smide stemmer i noget, de ikke havde lyst til at stemme på, hvis du ender med at blive dømt?

- Det forstår jeg slet ikke sammenhængen i. Jeg tror, de fleste, der går rundt og er bekymrede, er bekymrede over det, der sker i samfundet. I forhold til prisstigninger, husleje, elregninger og varmeregninger. Hvad der skal ske i ugerne efter, tror jeg ikke, der er ret mange, der interesserer sig for, siger Morten Messerschmidt.

- Så du er ikke selv opmærksom på eller berørt af, at du kommer til at kunne blive dømt igen? Det er ikke noget, du gør dig tanker om i forhold til din fremtid som formand for Dansk Folkeparti?

- Nej. Selvfølgelig er jeg ikke det. Jeg kender jo sagen. Jeg ved, hvordan den sag ender. Så jeg kan sove fuldstændig roligt om natten. Dem, der ikke kan sove roligt, er dem, der ikke kan betale deres husleje i næste måned, siger han.

Annonce:

Morten Messerschmidt har ellers forsøgt at få vidneforklaringerne fra den første retssag, hvor han blev dømt skyldig, ugyldiggjort. Men det afviste landsretten i maj.

Vil intet sige
Morten Messerschmidt holder stædigt fast i, at retssagen denne gang vil falde ud til hans fordel. Også selvom tidligere DF'er Martin Henriksen nu har tilsluttet sig koret af dem, der blankt afviser Messerschmidts forklaring i sagen. Koret tæller blandt andre også Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup.

- Det tænker du ikke kommer til at have nogen effekt på sagens udfald?

- Nej, tværtimod. I vil komme til at opleve, hvordan tingene er helt anderledes, end I tror. Og det glæder jeg mig til at tale om. Men jeg tror, det, de fleste danskere er optagede af lige nu, er, hvordan man kommer gennem de næste måneder, siger Morten Messerschmidt.

- Kan du løfte sløret for, hvad du kommer til at have med i retten denne gang, som du ikke havde med sidste gang?

- Nej, men som jeg siger i mange andre sammenhænge: The best is yet to come.

- Er det nye vidner eller nyt materiale? Kan du sige et eller andet?

Annonce:

- Ja, det kunne jeg sagtens, men nu taler vi om noget andet, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Morten Messerschmidt vil intet nævne om, hvad han har i ærmet til retssagen. Sidste gang fik han seks måneders betinget fængsel, inden det blev besluttet, at sagen skal gå om. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Morten Messerschmidt vil intet nævne om, hvad han har i ærmet til retssagen. Sidste gang fik han seks måneders betinget fængsel, inden det blev besluttet, at sagen skal gå om. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fremsatte absurde krav

Der opstod et længere forspil, fra Ekstra Bladet onsdag bad om et interview med DF-formand Morten Messerschmidt, til det rent faktisk lod sig gøre.

Først lød det nemlig, at han ikke ville lade sig interviewe, medmindre Ekstra Bladet gik med til, at vi ikke måtte spørge til tre specifikke ting.

Det ene var meningsmålinger, hvor DF længe har klaret sig dårligt. Det andet var spærregrænsen, som DF er faretruende tæt på. Det sidste var netop den forestående retssag, som Messerschmidt nu, må man forstå, ikke frygter det mindste.

Da Ekstra Bladet beskrev kravene, og det vakte opmærksomhed, blev de dog hurtigt trukket i land, og Morten Messerschmidts assistent, der desuden er formand i DFU, tog efterfølgende 'misforståelsen' på sin kappe.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: