Rigmandsminister færdig som direktør

Landets nye uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har trukket sig fra 10 poster i erhvervslivet for at undgå interessekonflikter

Udnævnelsen af Tommy Ahlers som minister imponerer ved første øjekast ikke politiske kommentator Henrik Qvortrup. Hør hele hans vurdering af den nye minister her. Producer: Martin Lorentsen

Danmark har fået en vaskeægte mangemillionær som minister med en blomstrende forretning med i bagagen, men uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har nu måttet skrue gevaldigt ned for sine forretningsaktiviteter for at undgå potentielle interessekonflikter.

Tommy Ahlers blev millionær,da han i 2008 og 2012 solgte de to it-virksomheder Zyb og Podio for samlet 580 mio. kroner, hvilket han ifølge Børsen personligt tjente omkring 100 mio. kroner på. I 2016 ramte Ahlers også jackpot, da firmaet GameAnalytics, som han havde investeret i, blev solgt for et treciftret millionbeløb.

En del af pengene er i dag investeret i en række firmaer, der er samlet under selskabet The New Black, hvis seneste egenkapital fra regnskabsåret 16/17 er opgjort til 56,5 millioner kroner.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved præsentationen af regeringens nye ministre. Foto Ritzau Scanpix Politik Løkkes gulddreng: Så rig er ny minister

I selskabsdatabasen BiQ fremgår det, at Tommy Ahlers per 2. maj har trukket sig fra fire direktørposter i henholdsvis:

- DETNYERESORT ApS

- Firm One Aps,

- THENEWBLACK ApS

- LH Fund III ApS.

I stedet blev først Jacob Fonnesbech Aqraou indsat som direktør. Han blev kendt i offentligheden for sin involvering i eBay, hvor han blandt andet var direktør for koncernens  virksomhed i Europa, Mellemøsten og Afrika, ligesom han stod i spidsen, da eBay opkøbte Den Blå Avis af erhvervsmanden Karsten Ree. i dag er han blandt andet bestyrelsesmedlem i Telenor.

Jacob Fonnesbech Aqraou nåede at være direktør i Tommy Ahlers firmaer i fire dage. (FOTO: Mik Eskestad)
Jacob Fonnesbech Aqraou nåede at være direktør i Tommy Ahlers firmaer i fire dage. (FOTO: Mik Eskestad)

Jacob Fonnesbech Aqraou involvering i Ahlers forretning var dog kun midlertidig. Allerede 6. maj trådte han igen ud som direktør for de fire firmaer - og i stedet er nu indsat Anders Degn Kristensen, der ejer rådgivningsfirmaet MOTT DEVELOPMENT ApS.

Tommy Ahlers har også set sig nødsaget til at trække sig fra fire bestyrelsesposter og to bestyrelsesformandsposter  :

- Worksome ApS.

- VÆKSTFONDEN

- Center for politiske studier 

- Washa ApS  

- Peakon ApS(Formand)

- Lix Technologies ApS  (Formand)

Da Tommy Ahlers mødte pressen for første gang som minister i sidste uge, lagde han heller ikke skjul på, at han allerede havde lagt en plan for forretningerne.

– Virksomhederne, som jeg har aktive investeringer i, vil jeg gøre til passive ejerskaber. Og med de passive investeringer, jeg har, indsætter jeg en administrerende direktør, så der er total armslængde.

Tommy Ahlers har endnu ikke officielt offentliggjort hans personlige økonomiske interesser. Det  blev et krav i 2016,  da statsminister Lars Løkke Rasmussen dikterede, at alle ministre skulle lægge personlige økonomiske interesser over 50.000 kr. frem.

1 af 2 
2 af 2 Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har sat mange af sine forretninger på stand-by. FOTO: Lars Krabbe.
78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere