Annonce:
Annonce:

Rikke Karlsson brugte EU-penge på sin søn: - Jeg lægger mig fladt ned

Den tidligere DF'er, Rikke Karlsson, har brugt 60.000 kroner i strid med EU's regler. Nu beklager hun

- Jeg følte, at jeg handlede i god tro. Hvis jeg havde noget at skjule, ville jeg jo aldrig have lagt mine bilag frem, siger Rikke Karlsson til Ekstra Bladet. Arkivfoto.
- Jeg følte, at jeg handlede i god tro. Hvis jeg havde noget at skjule, ville jeg jo aldrig have lagt mine bilag frem, siger Rikke Karlsson til Ekstra Bladet. Arkivfoto.
Annonce:
Følg Politik

EU-parlamentarikeren Rikke Karlsson meldte sig i 2015 ud af Dansk Folkeparti i protest mod partiets lukkethed i forbindelse med brug af EU-midler.

Nu viser det sig, at Karlsson selv har brugt 60.000 EU-kroner i strid med reglerne. Penge, der blandt andet er brugt på hendes søn.

I 2014 hyrede Rikke Karlsson sin søn til at udføre to konsulentopgaver. For 30.000 kroner skulle sønnen stå for en fotosession samt designe og layoute en hjemmeside. Karlssons kontorpenge fra Parlamentet betalte sønnens løn, men det er stik imod reglerne.

To journalister arbejder i øjeblikket på en dokumentar til DR om brugen af kontorpenge. Det er i den forbindelse, at Karlsson er blevet opmærksom på fejlene, fortæller hun.

- Jeg lægger mig fladt ned og undskylder. Jeg erkender, at jeg har lavet en fejl, fortæller Rikke Karlsson til Ekstra Bladet.

Messerschmidts forklaringer: Forvirrede og forskruede piger

Annonce:

Kontorpenge er et skattefrit vederlag, som alle medlemmer af Europa Parlamentet hver måned får udbetalt til at drive sit kontor for. Men ifølge Europa Parlamentet må kontorpengene ikke bruges til at hyre nære familiemedlemmer.

- Som politiker skal jeg selvfølgelig være fuldstændig klar på reglerne. Jeg tjekkede det med min revisor, og jeg handlede i god tro om, at jeg fulgte reglerne, siger Rikke Karlsson.

Var der ingen alarmklokker, der ringede, da du hyrede din søn?

- I bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg godt se, at det ser dumt ud. Men det var en enkelt opgave, og det betød meget for mig, at vedkommende, der skulle tage billeder af mig, var en jeg kendte i forvejen. Derfor valgte jeg min søn, fortæller Rikke Karlsson.

Annonce:

Udbetalte penge til sekretæren
Rikke Karlsson tiltrådte sit mandat i Europa Parlamentet 1. juli 2014. Nogenlunde samtidig begyndte hendes sekretær at arbejde for hende. Men ifølge Karlsson var Parlamentet flere måneder om at få styr på sekretærens kontrakt, og derfor måtte Rikke Karlsson selv udbetale to gange 15.000 kroner i løn. Endnu engang var lønnen - imod reglerne - betalt med kontorpenge.

- I mere end to måneder arbejdede min sekretær for mig uden at få løn for det. Det klagede vi selvfølgelig over til Parlamentet, som rådede mig til at aflønne hende med mine kontorpenge. Nu - flere år senere - meddeler parlamentet mig så, at jeg er blevet misvejledt dengang, og at man ikke må bruge kontorpenge på løn, fortæller Rikke Karlsson.

- Er det ikke nemt at skyde skylden på Parlamentet?

- Hvis jeg havde noget at skjule, så ville jeg jo aldrig have lagt mine bilag frem. Jeg følte, at jeg handlede i god tro, men jeg erkender, at jeg har lavet fejl. Jeg er kun interesseret i at følge de regler, der er opsat, siger Rikke Karlsson.

Ekstra Bladet har tidligere afsløret Morten Messerschmidts skandalefonde MELD og FELD's malkning af EU-midler.

EU-finansierede blandt andet sommergruppemøder i Skagen, ture til Bruxelles og Strasbourg, medietræning, middage for 48.000 kroner og 70.000 MELD-kuglepinde ingen har set skyggen af.

Læs hele Rikke Karlssons udlægning af sagen på Facebook.

DF'er i EU: Karlsson kaster med mudder

Messerschmidt til tidligere kollega: Træk dig! Du sidder på mine stemmer

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: