I magtens smørhul mellem Christiansborg og Københavns Rådhus så et nyt politisk parti tirsdag dagens lys.

63-årige Klaus Riskær Pedersen havde inviteret til pressemøde i den historiske bygning Vartov - hvor Tycho Brahe i sin tid udførte sine observationer på resterne af Absalons bymur, og hvor andelsbevægelsens første sten blev lagt - for at præsentere sit parti, der bærer det let genkendelige navn Klaus Riskær Pedersen.

- Jeg valgte det her sted, fordi jeg forbinder det med at være dansk - på den gode måde, indledte Klaus Riskær Pedersen pressemødet.

Jeg er det nye
På tre måneder er det lykkes den tidligere serieiværksætter og bedrageridømte Riskær at indsamle 42.486 støtteerklæringer - af dem er 20.196 konverteret til egentlige stemmeerklæringer, som nu har gjort ham og hans parti, der nu består af i alt fire kandidater, opstillingsberettiget til Folketinget.

- Det her har intet med celebritystatus eller kendisfaktor at gøre. Det er et tegn på, at befolkningen vil have noget nyt. Og de har ret. Der skal ske noget nyt. Derfor er jeg her i dag. Jeg er det nye, der skal til. Det, der mangler.

Nye veje
Iklædt hvid skjorte og ellers helt i sort, var den farverige spradebasse, som 63-årige Klaus Riskær Pedersen ellers er kendt som, langt væk.

Han bød velkommen, indledte en 26 minutter lang tale med blikket stift rettet i sine talepapirer og lignede det, han nu er: en politiker med en dagsorden.

- Min største opgave er at gå nye veje, tænke ud af boksen og ruske op i det politiske system.

Klicheer og floskler
‘Hold hovedet koldt og hjertet varmt’, præsenterede Klaus Riskær Pedersen stolt sit slogan.

Dog forsvandt smilet fra hans læber, da det blev påpeget, at netop den sætning var gennemgående i statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale fra tre år siden. Lige som det også både er titlen på en album af Leif Sylvester og et omkvæd i en Lis Sørensen-sang.

For en mand, hvis fornemmeste opgave - ifølge ham selv - er at forny og ruske op i Folketinget, er det bemærkelsesværdigt, hvor mange floskler, klicheer og indøvede slagord, der bar ham igennem pressemødet. 

‘Jeg har walked the walk’, gentog han igen og igen. Klaus Riskær Pedersen har med andre ord levet livet på godt og ondt - modsat de nuværende folkevalgte i parlamentet, forstås.

'Walked the walk'
- Der er ikke noget galt med de folkevalgte. De er gode, hårdtarbejdende, veluddannede menensker, men det system, de er en del af, er for fastlåst.

- Det, man ikke kan i et sådant system, er innvoation og forandringer. Det ved vi, der har 'walked the walk' ude i virkelighedens verden, os der har lavet ting og sager.

Først da der blev åbnet for spørgsmål fra salen, løsnede politiker Riskær op og lagde talepapirerne væk. Han løftede blikket, skabte øjenkontakt og gestikulerede karakteristisk med sine lange arme, når hans svar skulle tillægges særlig vægt.

Kriminel fortid
Da det efterhånden gik op for Klaus Riskær, at spørgsmålene - leveret i mange forskellige afskygninger - ustandseligt kredsede om det samme emne - hans kriminelle fortid - så han straks lidt mere træt ud.

Og hvis Riskær allerede er træt af det spørgsmål nu, kan han se frem til en meget opslidende valgkamp, der kan risikere at vare 117 lange dage endnu.