Ro på Viborg: Apple skaber kun 20-40 it-job

Det er småt med de blivende job i Apples nye datacenter i Viborg, forklarer formanden for Prosa, it-arbejdernes fagforening

På denne mark vil Apple kommer til at bygge et stort apple datacenter i Foulum ved Viborg (Foto: Ernst van Norde)
På denne mark vil Apple kommer til at bygge et stort apple datacenter i Foulum ved Viborg (Foto: Ernst van Norde)

De kan næsten ikke få armene ned i Viborg og omegn.

Apples kæmpeinvestering på over seks milliarder kroner i et datacenter i Foulum tæt på domkirkebyen giver nemlig masser af arbejdspladser, lyder det fra borgmester Torsten Nielsen, der tror på op imod 10.000 arbejdspladser som følge af centret.

Men it-arbejdernes fagforening, Prosa, er  - mildt sagt - mere tilbageholdende med jublen.

- Hvis man tror, det bliver et sandt jobeventyr, så tager man fejl, understreger formand Niels Bertelsen.

Borgmester: En Applesin i turbanen

Han forklarer, at det jyske område under opførelsen af Apples datacenter ganske rigtigt får nye job i forbindelse med byggeriet, men selv centret vil kun give ganske få arbejdspladser med længerevarende beskæftigelse til hans medllemer.

- De kan prale af at have et ’state of the art’ datacenter, hvilket jo kan give nogle afledte effekter, men centret i sig selv kører i høj grad på egen hånd, påpeger Niels Bertelsen.

- Vi vurderer, at centret, når det står færdigt, vil give arbejde til 20-40 it-folk, hertil kommer vagter og rengøring.

Han forklarer, at datacentret i høj grad bliver styret af eksperter, som sidder i udlandet. Og hvis der er noget som går i stykker, så bliver teknikere og eksperter fløjet ind.

- Når du først har et hold, så er det en mere optimal udnyttelse af arbejdskraften, hvis du lader dem rejse rundt og reparere maskineriet, forklarer Niels Bertelsen.

It-formanden er dog trods de knapt så lyserøde udsigter til længerevarende arbejdspladser positiv omkring Apples saltvandindsprøjning.

- Det spændende i projektet ligger i virkeligheden i de sekundære arbejdspladser. Hvis centeret skal køre på vedvarende energi og producere overskudsvarme, må der være arbejdspladser i den forbindelse, og det kan vel også tænkes, at der kan indledes et samarbejde med Aarhus Universitet om lagring af energi fra vedvarende kilder, siger han, og slutter:

- Så der er da nogle muligheder for en jobvækst i kommunen, men en jobfest bliver det nok næppe.

Ekspert: Apple booster lokalområde i Viborg med flere job

Det var en meget glad borgmester for Viborg, der stillede op til interview mandag. Se det her:

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær