Rød blok om Kjer-exit: Det var på tide

Eva Kjer Hansen har, på trods af støtte fra statsministeren, trukket sig som miljø- og fødevareminister.

Hvad skal der ske nu? Chefredaktør Poul Madsen og politisk kommentator Henrik Qvortrup diskuterer Eva Kjer Hansens exit lørdag formiddag

Partierne i den røde blok glæder sig over, at Eva Kjer Hansen (V) lørdag har valgt at trække sig som miljø- og fødevareminister.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto Dansk politik - 27. feb. 2016 - kl. 09:47 Eva Kjer trækker sig som minister

Hun går af som konsekvens af sagen om landbrugspakken, hvilket har ført til, at et flertal i Folketinget har mistet tilliden til hende som minister.

Alternativet og SF håber, at Eva Kjer Hansens afgang kan blive startskuddet til en mere grøn politik.

- Det er altid en ny situation, når en minister træder tilbage, og vi håber selvfølgelig, at der nu kan blive lavet en rigtig god, grøn tillægsaftale, siger Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet, til Ritzau.

Der er ondt blod mellem K og V efter sagen om Eva Kjer, vurderer Hans Engell (Foto: POLFOTO) Dansk politik - 27. feb. 2016 - kl. 10:36 Hans Engell: Pape kan forvente payback

SF-formand Pia Olsen Dyhr er ligeledes tilfreds.

- Nu skal fokus tilbage på sagen: at regeringen fuldstændig mangler grønne ambitioner. Jeg håber, at en ny minister vil være mere åben for et bredere samarbejde, siger hun i en pressemeddelelse.

Tidligere miljøminister og nuværende medlem af De Radikale Ida Auken roser regeringens støtteparti De Konservative, som har stået fast på, at Eva Kjer Hansen ikke kunne fortsætte som minister.

- Tak til Konservative for at stå fast på ordentlighed og respekt for Folketinget. På tide at Eva Kjer Hansen går af, skriver Ida Auken på Twitter, mens glæden heller ikke er til at skjule hos Enhedslisten:

- Det er utroligt godt, at De Konservative stod fast, siger partiets miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, til Ritzau.

Men sagen er ikke afsluttet, understreger miljøordføreren, som opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at undskylde for den påståede manipulation, som endte med at koste Eva Kjer Hansen ministertaburetten.

Både De Konservative og rød blok mener, at Eva Kjer Hansen har vildledt Folketinget i forbindelse med landbrugspakken, som blev vedtaget torsdag.

Der var lagt op til en mistillidsafstemning til Eva Kjer Hansen i folketingssalen onsdag i næste uge.

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere