Røde profiler i børne-krig

Jacob Mark (SF) gik i kødet på den socialdemokratiske ordfører under åbningsdebatten i Folketinget

Jacob Mark undrer sig over, at S-regeringen ikke har sat penge af i til normeringer i dagsinstitutionerne i deres finanslovsudspil. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Jacob Mark undrer sig over, at S-regeringen ikke har sat penge af i til normeringer i dagsinstitutionerne i deres finanslovsudspil. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet er røget i åben konflikt med regeringens støtteparti SF.

Under dagens åbningsdebat i Folketinget har SF's gruppeformand, Jacob Mark, luftet sin utilfredshed med S-regeringens kurs, når det kommer til minimumsnomeringer i dagsinstitutionerne. Striden handler ganske enkelt om, hvor mange vokse der skal passe danskernes børn.

- Der er undersøgelser, der viser, at en pædagog i gennemsnit en time om dagen står alene med en børneflok på 17 børn, lød det fra SF's gruppeformand Jacom Mark, der fortsatte:

- Man kunne jo godt have sat penge af til normeringer, selvom man ikke er den store fan af minimumsnormeringer. Socialdemokratiet havde et udspil før valget, hvor man sagde 'altid på børnenes side', hvor man faktisk selv foreslog at sætte penge af til normeringer.

- Så er det ikke lidt skævt, at man fremlægger et finanslovsudspil, hvor der ikke er en eneste krone til normeringer i vuggestuerne og børnehaverne?

Vil ikke love noget
Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, forklarer, at det er målsætningen at få indført minimumsnormeringer inden 2025, men han vil ikke love noget.

- Jeg synes, det har været et lidt overset emne faktisk. Vi er i forståelsespapiret blevet enige om, at vi går efter at indføre minimumsnormeringer.

- Det må vi jo drøfte. Der er midler i finansloven, men der er jo kommet mange ønsker. Jeg er sikker på, at finansministeren har noteret beløbet (500 millioner), og så må drøftelserne starte derfra, lød svaret fra Jesper Petersen fra Folketingets talerstol.

Minimumsnormeringerne fremgik af det forståelsespapir, som Socialdemokratiet har udarbejdet sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, men er altså ikke nævnt i regeringens finanslovspil.

Forståelses-misforståelse?
Det ikke første gang, at regeringens finanslovsudspil bringer dem på kant med deres støttepartier. Tidligere i dag var ordførere fra alle tre støttepartier og kritiserer regeringens besparelser på privat- og friskoler.

Den meste voldsomme kritisk kom fra Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen.

- Det her skal dø. Det er fuldstændig utilstedeligt, siger Sofie Carsten Nielsen til Berlingske og fortsætter:

- Vi vil slet ikke være med til det, Det er jo en kæmpe besparelse på skoleområdet, og vi synes, at vi havde en klar forståelse om, at der ikke skal spares på hverken uddannelse eller skole.

Du kan følge Folketingets åbningsdebat live på ekstrabladet.dk

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere