Rohdes bagland: Nok bedst for alle

Det siger formanden for Jens Rohdes lokalforening, der også erkender, at han var en mundfuld. Nu ser de fremad

Tilbage i oktober beskrev Ekstra Bladet, hvordan Jens Rohde havde haft følere ude til flere politikere med henblik på at starte et nyt parti.

På Frederiksberg ser lokalforeningen straks fremad, efter folketingsmedlem Jens Rohde, har meldt sig ud af partiet.

- Vi ønsker Jens al muligt held og lykke. Nu vil vi gå i gang med at finde en ny folketingskandidat. Der er ikke så meget i det, siger Anne Eskildesen.

Hun er formand for Radikale Venstre på Frederiksberg, hvor Jens Rohde er valgt.

- Det er en beslutning, Jens har taget. Vi er selvfølgelig kede af, at han stopper. Men vi kan godt se, at det måske er det bedste. Så vi tager det til efterretning og kommer videre herfra. Nu er beslutningen taget. Det er meldt ud. Så kommer vi videre allesammen - både ham og os, siger hun til Ekstra Bladet.

Frederiksberg ville næppe havde haft et folketingsmedlem, hvis det ikke var for Jens Rohde.

- Han var en stemmesluger og en kendis. Så det gjorde, at vi fik et folketingsmedlem. Det havde vi nok ikke haft med alle mulige andre kandidater, påpeger kredsformanden.

Jens Rohde har meldt sig ud af Radikale Venstre. Foto: Anthon Unger Politik Jens Rohde melder sig ud af de radikale

Men den landskendte tidligere radio- og Venstre-mand har været en mundfuld at skulle håndtere.

Rigtig skidt
- Han har nogle tanker og idéer, som han går ud med, inden han har talt med resten af partiet, om det nu også er radikal politik. Han skaber noget debat. Nogle gange er det rigtig godt. Andre gange er det rigtig skidt. Sådan er Jens som person, forklarer hun.

- Så han er et medlem, der har givet flere hovedbrud end det gennemsnitlige medlem?

- Ingen kommentarer.

Jens Rohde retter i sin afskedssalut på Facebook en bred kritik af dagens orden i Radikale Venstre anno 2021.

Jens Rohde forlader De Radikale med kritik af partiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Politik Radikal leder er ked af at sige farvel til Rohde

Blandt andet mener han, at der i partiet er en stemning omkring MeToo-bevægelsen, som giver mindelser om 'bønnemøder a la Ulla Hauton (Gottfred Appels Kone). Det er ganske enkelt en fysisk overvindelse for mig at deltage i den slags,' skriver han.

Gottfred Appel var en dansk kommunist og ideolog, som blandt andet inspirerede Blekingegadebanden.

Aktivister
- Anne Eskildsen, har du deltaget i bønnemøder?

- Det lyder sådan lidt kultagtigt, men nej, det har jeg aldrig oplevet. Jeg tror, det er Jens' udlægning. Det må stå for hans egen regning.

- Har han en pointe i, at Radikale Venstre er blevet et aktivistisk parti, drevet af en anden ild end tidligere?

- Nej, det oplever jeg slet ikke. Overhovedet ikke.

- I MeToo-debatten mener han, at I glemmer de retsprincipper, som partiet er bygget på. At I er gået for ensidigt ind på ofrenes side i MeToo?

- Nej, men det har jeg altså ingen udtalelserne om. Der skal du have fat i Sofie Carsten Nielsen eller nogle af folketingsmedlemmerne.

Jens Rohde fik 6175 personlige stemmer i Københavns Storkreds ved valget i 2019. Ida Auken blev suveræn radikal højdespringer med 21.723 personlige krydser.

Jens Rohde er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.

Jens Rohde tager sit gode tøj og forlader Radikale Venstre, forventer partitoppen. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto Dansk politik Internt opgør: Hun forventer Rohde går

 

 

 

234 kommentarer
Vis kommentarer