Børnenes minister har ikke altid været Guds bedste barn.

Socialdemokratiets tidligere Enhedslisten-profil, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, stemte i 2002 som den eneste i Enhedslistens hovedbestyrelse mod en udtalelse om, at aktioner skulle foregå ikke-voldeligt.

Det fremgår af den nye bog om Enhedslistens historie, ’Det hærdede stål’, som udkommer på forlaget Momenta og er skrevet af Kim Kristensen.

Ifølge bogen blev der på hovedbestyrelsesmødet i januar 2002 vedtaget en udtalelse om ’Aktionsformer i forbindelse med topmødet i København 2002’.

I udtalelsen tager Enhedslisten afstand fra voldelige aktioner. Det vil ifølge bogens udlægning af udtaleteksten ikke være et ’legitimt politisk mål’ at forsøge at afbryde mødet eller forhindre dets afholdelse.

 I den vedtagne tekst står desuden, at ’anvendelse af vold mod personer og tilfældigt hærværk ikke er acceptable midler i den politiske kamp i lande som Danmark i den nuværende historiske periode’. Udtalelsen blev vedtaget med 14 stemmer for og én imod. Og den eneste, der stemte imod, var som nævnt Pernille Rosenkrantz-Theil.

Sen demokrati-kærlighed
Ekstra Bladet har spurgt børne- og undervisningsministeren til hendes beslutning i 2002. Rosenkrantz-Theil har svaret skriftligt:

– Hvorfor stemte du imod?

'Fordi jeg er dømt for at have afbrudt en demokratisk forsamling ved at have lukket høns ud i Folketingssalen. Jeg opfattede den afstemning som en afstemning for eller imod de metoder, som jeg dengang syntes var legitime og selv brugte.'

– Hvad tænker du om det i dag?

'Min kærlighed til demokratiet er desværre opstået sent. Og det er jo gammelkendt, at jeg har gjort mange ungdommelige dumheder på den konto, som jeg i dag ikke er vanvittigt stolt af.'

Pernille Rosenkrantz-Theil var kendt som en særdeles aktivistisk politiker i sine Enhedslisten-dage. Hun var som sagt aktiv i at slippe høns fri i Folketingssalen og var også det folketingsmedlem, der stod bag at lukke to aktivister ind i Folketinget, som hældte rød maling ud over daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.