Annonce:
Annonce:

Rumænske mink-slagtere for skattekroner: 'Det er uforskammet'

Fødevarestyrelsen hyrede rumænsk sjak til at aflive mink - kritikken vælter ned 

Regeringens ulovlige ordre til at aflive alle mink
Annonce:
Følg Politik

Myndighederne har hyret rumænske løsarbejdere, der potentielt 'kunne rende rundt som små smitte-bomber', til at aflive mink.

Og det vækker vrede.

Ikke mindst hos formand for 3F Midtvendsyssel Per Kjeldsen. Han forklarer, at hans afdeling godt kunne have skaffet arbejdskraft til at aflive minkene.

Men:

- Aldrig nogensinde er vi blevet spurgt, om der var arbejdskraft til rådighed. Jeg synes, at der er en frækhed. Det er uforskammet, lyder den hårde kritik af Fødevarestyrelsen, der stod for at hyre mink-slagterne.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Nick Hækkerup om ulovlige actioncards om aflivning af mink: - Jeg var syg og ude af loopet

Nakkehårene rejser sig
De rumænske løsarbejdere er desuden omdrejningspunktet i en mail, som stabslederen i Den Lokale Beredskabsstab i Midt- og Vestjyllands-Politi, Anders Hansen, er afsender på. Den er sendt til en medarbejder i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Annonce:

I mailen fra 8. oktober, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, beskriver Anders Hansen et møde, hvor den lokale veterinærchef hos Fødevarestyrelsen også deltog.

Veterinærchefen 'fortalte, at FVST (Fødevarestyrelsen, red.) har hyret et sjak på ca. 30 rumænske løsarbejdere, der skal stå for indfangning og aflivning af de smittede mink. De er kommet kørende hertil fra Rumænien 5 og 5 i personbiler og bor i campingvogne. Da jeg hørte dette, så rejste nakkehårene sig hos mig,' beskriver Anders Hansen i mailen, som Nordtinget og Politiken tidligere har omtalt.      

- Som myndighed udtrykker vi en bekymring over for Styrelsen for Patientsikkerhed. Det var en opmærksomhed på, at de (rumænerne, red.) kunne rende rundt som små smitte-bomber, uddyber Anders Hansen over for Ekstra Bladet. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Testet positiv
12. oktober er der nyt om en af de rumænske mink-slagtere.

Annonce:

I en mail kan en medarbejder fra Styrelsen for Patientsikkerhed 'informere om, at en af de rumænske fangere er testet positiv på indrejseprøven taget d. 07.10.'

'Jeg ved endnu ikke så meget om sagen, men den er ved at blive belyst nu. Det bliver spændende og se, hvor mange fangere der nu skal tages ud af tjeneste. Vi fik heldigvis lavet aftale med Jammerbugt Kommune om isolationsfaciliteter i slutningen af sidste uge, så den del skulle gerne være på plads', lyder det videre i mailen, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

 

13. oktober er der nyt om den smittede rumæner:

'Til orientering endte heldigvis kun med 3 nære kontakter, vikarbureauet havde været så fornuftige at lave kørehold med dem de boede sammen med,' skriver medarbejderen i Styrelsen for Patientsikkerhed.

 

Skriger til himlen
Peder Hvelplund, sundhedsordfører Enhedslisten, er mildest talt forarget. 

Annonce:

- Det skriger til himlen det her. Det er fuldstændig gak, at staten entrerer et vikarbureau, som ansætter rumænske løsarbejdere, der kommer herop og arbejder uden ordentlige løn- og arbejdsforhold og bor i campingvogne, siger han og vender fokus mod coronarisikoen ved de rumænske løsarbejdere:

- Der bare endnu et lag af denne her skandale. Når der kommer arbejdere herop, som får tilbudt boligfaciliteter bestående af campingvogne, så øger det i betragtelig grad risikoen for, at smitten spreder sig, siger han.

Enhedslistens Peder Hvelplund. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Enhedslistens Peder Hvelplund. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fødevarechef: Havde brug for trænede folk

Chef for VeterinærNord i Fødevarestyrelsen, Flemming Marker, afviser kritikken, der bliver rejst.

- Vi har entreret med et vikarbureau, som minkavlerne normalt brugte til pelsning. Vi spurgte i pelsbranchen, som de havde nogle mand, de kunne stille til rådighed. Der fik vi nogle enkelte. Jeg tror, at vi har haft fem-ti danske fangere med, men det er slet ikke nok. Så derfor lavede vi en kontrakt med det firma, som vi har brugt, forklarer han.

- Hvorfor spurgte I ikke hos 3F?

- Vi havde brug for nogen, der har erfaringer med det her. Det har de ikke i 3F.

- Men rumænere…

- Vi har ikke spurgt efter rumænere. Vi har taget kontakt til det pågældende firma, fordi vi var nødt til at have nogle folk, der er trænede og vant til at arbejde med det her. Ikke er ikke bare sådan at fange mink – det er vilde dyr.

- Hvad var jeres overvejelser i forhold til den smitterisiko, det indebærer at hente folk op fra Rumænien?

- Det har vi selvfølgelig været meget opmærksomme på. Vi har haft et tæt samarbejde med i første omgang Region Nordjylland, som har været meget behjælpelige med at teste de her folk. De blev alle testet, når de kom herop, og i første omgang én gang om ugen. Derefter har vi testet dem to gange om ugen.

- Kunne I ikke bare have elimineret denne corona-risiko ved at entrere med nogle danskere?

- Det ville kræve, at vi kunne finde 200 danskere, der var villige til at tage det arbejde og var trænede i det. Det har ikke været muligt.

- Hvad tænker du om, at en lokal stabschef fra politiet siger, at nakkehårene rejser sig på ham, når hører om det her?

- Det var lige i starten af forløbet, kan jeg se på mailen. Vi har hele taget hånd om det, og har haft det under kontrol. I tæt dialog med de lokale beredskabsstabe. Enkelte har været testet positive, som så er blevet isoleret. De har boet i beboelsesvogne med fire i hver, hvor de har haft hver sit værelse. De fire, som har boet sammen, har også kørt sammen derhen, hvor de skulle arbejde, siger Flemming Marker. 

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Danskerne har tabt tilliden til politikerne
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: