Rungende kritik og millionregning: Messerschmidt misbrugte EU-midler

Rod i regnskabet: Generalsekretær foreslår, at Morten Messerschmidt skal tilbagebetale 2,9 mio. kroner efter misbrug af midler, skriver DR

Morten Messerschmidt er havnet i store problemer, efter Europa-Parlamentets generalsekretær har gennemgået sagen om de omdiskuterede fonde MELD og FELD.

I en intern note, som DR kan citere fra, fremgår det, at revisionsfirma Ernest & Young, som på vegne af Europa-Parlamentet har gennemgået regnskaberne, taler med usædvanligt store bogstaver:

- Årsregnskabet giver, efter vores opfattelse, ikke et sandt og fair billede af enhedens (MELD/FELD) nettoformue og heller ikke af årsresultatet, skriver Ernest & Young i en ekstern revisionsrapport.

Derudover konkluderer notatet, at MELD og FELD har misbrugt EU-midler til at reklamere for det nationale Dansk Folkeparti.

Også Morten Messerschmidt må indkassere skarp personlig kritik, da notatet ifølge DR slår fast, at 'fundamental information mangler', fordi 'bestyrelsesmedlemmerne ikke har givet nogen information om enhedens (MELD/FELD) finansielle situation'.

Samlet set anbefaler generalsekretær Klaus Welle, at MELD og FELD skal betale over 2,9 mio. kroner tilbage. Indstillingen ventes at blive vedtaget i Europa-Parlamentets præsidium på mandag.

På gyngende grund: Morten Messerschmidt deltog også i året på sommergruppemøde i Skagen. Her ses han dog på den meget omtalte skonnert Halmø i sommeren 2013. (Foto: Jens Dresling) Dansk politik - 28. nov. 2015 - kl. 13:29 Malker kassen igen: Fyrede 100.000 EU-kroner af på Skagen-møde

Se også: Messerschmidt misbrugte EU-midler til DF-sejltur

Det er EU-støtte til denne skonnert, som nu skal betales tilbage. Dansk politik - 19. nov. 2015 - kl. 13:27 EU-chef: Messerschmidt skal betale skonnert-penge tilbage

 

Morten Messerschmidt er imidlertid lodret uenig i konklusionerne i det interne notat. Det skriver DF-profilen på Facebook og kalder det politisk chikane af EU-modstandere:

'Jeg er nok mere forarget end chokeret over indstillingen, som i min optik tydeligt er politisk motiveret. Når man eksempelvis bruger det som argument, at der i øst-kampagnen er billeder af mig og Kristian Thulesen Dahl, synes jeg, det ville være relevant at bese, om ikke aktiviteter fra andre europæiske partier gennem tiden har haft billeder af andre ledende politikere? Det ville undre mig såre', skriver Messerschmidt bl.a. og kritiserer, at præsidiet skal stemme om indstillingerne i det uafhængige revisionsselskabs notat:

'Vi vil selvsagt kæmpe imod. Jeg betragter dette som åbenlys politisk chikane. Og selve processen, hvor det er ens politiske modstandere, der skal træffe afgørelse, er grotesk.'

OVERBLIK: Messerschmidts omdiskuterede EU-fonde

EU-Parlamentets ledelse ventes mandag at beslutte, at MELD og FELD, som Morten Messerschmidt (DF) har været formand for, skal betale knap tre millioner kroner tilbage til EU-kassen. Det skriver DR. Få et overblik over sagen her:

Meld:

* Meld er en forkortelse for Movement for a Europe of Liberties and Democracy. Det er en politisk, europæisk alliance. Organisationen samler de euroskeptiske partier fra EU's medlemslande - herunder Dansk Folkeparti - og politikere fra hele EU i ét fælles parti.

* Meld blev grundlagt i 2012 og er delvist finansieret af EU. Siden 2004 har det været muligt for de europæiske partier og alliancer at modtage økonomisk støtte, der dækker op til 85 procent af partiets udgifter.

* Medlem af EU-Parlamentet Morten Messerschmidt (DF) har været formand for Meld og er fortsat med i organisationens ledelse.

Feld:

* Feld er en politisk fond, der er tilknyttet Meld. Fonden har til opgave at observere, analysere og bidrage til den politiske debat i EU.

* Meld og Feld hænger derfor sammen, og begge arbejder for at fremme medlemmernes og medlemspartiernes politiske holdning, hvilket blandt andet sker på baggrund af tilskud fra EU.

* Meld og Feld får støttekroner fra EU til oplysningsaktiviteter. Ifølge reglerne må disse penge ikke gå til at føre kampagne ved en national folkeafstemning eller et nationalt valg.

Kilder: europarl.europa.eu, meldeuropa.com

483 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere