Annonce:
Annonce:

Russisk regeringskritiker på hospitalet efter overfald

To ukendte gerningsmænd skal have overfaldet regeringskritiker Jegor Zjukov foran hans lejlighed

Zjukov er en fremtrædende kritiker af Ruslands præsident, Vladimir Putin, og har sagt, at han gerne selv vil være præsident. (Arkivfoto). Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Zjukov er en fremtrædende kritiker af Ruslands præsident, Vladimir Putin, og har sagt, at han gerne selv vil være præsident. (Arkivfoto). Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Annonce:
Følg Politik

Den russiske journalist og regeringskritiker Jegor Zjukov er kommet alvorligt til skade, efter at han er blevet overfaldet i Moskva.

Det rapporterer hans arbejdsplads radiostationen Ekko Moskva.

Den 22-årige Zjukov er efter overfaldet bragt på hospitalet. Han har fået flænger i ansigtet og muligvis en hjernerystelse som følge af angrebet.

Zjukov er en velkendt blogger i Rusland. Han har arbejdet for Ekko Moskva, siden staten nedlagde forbud mod hans egen online videokanal. Det gjorde den i december sidste år.

Videoerne, hvori han stiller sig kritisk over for regeringen, tiltrak mange seere.

Han har blandt andet interviewet den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, som i øjeblikket bliver behandlet på et hospital i Berlin efter angiveligt at være blevet forgiftet.

Annonce:

Der er blevet offentliggjort billeder på sociale medier af Zjukovs skader. Ifølge talspersoner for ham blev han slået i hovedet, mens han lå på jorden.

To ukendte gerningsmænd skal angiveligt have stået bag overfaldet Zjukov, som skete søndag uden for hans lejlighed.

Ifølge øjenvidner skal de to gerningsmænd efterfølgende være kørt væk på scootere.

Zjukov er en fremtrædende kritiker af Ruslands præsident, Vladimir Putin, og har sagt, at han gerne selv vil være præsident.

Han har haft en fremtrædende rolle i oppositionens protester mod Vladimir Putin.

Tidligere søndag sagde Zjukov, at han var blevet ekskluderet fra et kursus på en kandidatuddannelse på et fremtrædende universitet i Moskva.

Universitet skal have fortalt ham, at beslutningen var taget på baggrund af 'ordrer oppefra'.

Ifølge kritikere af den russiske regering bliver de i større grad udsat for overfald, efter at en ændring i den russiske forfatning er stemt igennem. Den giver Putin mulighed for at blive siddende på magten i længere tid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:

... Se billederne

Annonce:
Annonce: