Rynke-Thomas og kagebilag: Overblik over 13. valgdag

Venstres rynke-Thomas i botox-modvind, Konservative og nedskæringer af kontanthjælp, og 18 ton valgkort på vej ud til danskerne. Her er et overblik over nogle af historierne fra valgdag nummer 13

Lars Løkke købte kanelstænger til VU'erne i Torvehallerne i dag (Foto: Philip Davali)
Lars Løkke købte kanelstænger til VU'erne i Torvehallerne i dag (Foto: Philip Davali)

13 dage nede, ni tilbage. Valget kommer - naturligt nok - nærmere, og derfor begynder det også at spidse til for de mange kandidater, der stiller op til Folketinget. For nogle kandidater med mere held end hos andre.

Det er blandt andet nogle af de enkelte kandidaters held med udtalelser, Ekstra Bladet sætter fokus på i dagens overblik.

Her er et nedkog af nogle af nyhederne fra valgkampens dag nummer 13.

Konservative og den lave kontanthjælp
De Konservative smed sent søndag aften en valgbombe, der med deres egne ord skal genskabe 'respekten for hårdt arbejde'. Partiet mener, at der skal være en øvre grænse for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet kan modtage i offentlige ydelser.

På den måde skal der altid mindst være 3.000 kroner i forskel fra de offentlige ydelser til, hvis personen var i arbejde og fik løn. Det ville betyde, at en enlig forsørger ville miste 2.956 kroner om måneden efter skat.

Flere er dog kritiske over for forslaget. Heriblandt en arbejdsmarkedsforsker, Børns Vilkår og Ekstra Bladets ene valgfamilie, der lever af kontanthjælp:

- Hold da kæft mand. Så har vi minus 800 kroner at leve for, siger Maibritt Pedersen.

Du kan læse mere om historien her, her, her og her.

Rynke-Thomas' botox-bummert
Det er ikke gået mange politisk interesserede næser forbi, at der var topduel mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen i aftes.

Efterfølgende var det dog ikke de to statsministerkandidater, som fik mest opmærksomhed. Det var derimod Venstremanden Thomas Danielsen, der har siddet i Folketinget siden 2011. Han 'kom nemlig til' at publicere et tweet, der handlede om botox:

Det fik kritik fra mange sider, og derfor beklagede Thomas Danielsen. Men midt i undskyldningen kom han altså til at botox-dumme sig igen.

Det, synes Lars Løkke, er for lavt, og det kan du læse og se tv om her.

18 ton valgkort
Det kan godt være, at postbudene ikke uddeler lige så mange breve som for 20 år siden på grund af digitaliseringen, men i de kommende dage får de nogle ekstra kilo at bære på.

De 4,1 millioner valgkort bliver nemlig delt ud de kommende dage. I alt svarer det til 18 ton. Hvis valgkortene blev lagt i forlængelse af hinanden, ville de måle omkring 1228 kilometer.

Når du har fået dit valgkort, er det en god ide at tjekke om oplysningerne på kortet er rigtige. Ellers skal du en tur forbi Borgerservice. Det skal du også, hvis du ikke har modtaget dit valgkort senest fem dage inden valget.

Du kan læse mere om valgkortene her.

'Løkke, skal du have kvitteringen med?'
I den lidt blødere ende af dagens valgdækning skal vi en tur i Torvehallerne i København. Her ligger en bager, og den besøgte Lars Løkke Rasmussen mandag.

Udenfor ventede en hob af unge fra Venstres Ungdom, og til dem købte Løkke for 300 kroner kanelstænger.

- Skal du have kvitteringen med?, spurgte bagerjomfruen, da hun havde pakket de mange stænger i posen til Løkke.

I kan se, hvad Lars Løkke Rasmussen svarede her.

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere