USA har ikke sat noget punktum i den syriske borgerkrig ved at bombe en luftbase natten til fredag. Det skal følges op af en samlet strategi for fred, lyder det fra Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at man ikke har sluttet noget som helst ved at bombe i nat, siger formanden for Folketingets Udenrigsudvalg, Ane Halsboe (S).

- Der er virkelig brug for, at verdenssamfundet har en samlet strategi, og at vi tænker bredere end bomber. Vi skal også hjælpe massivt i nærområderne og finde en stabil politisk løsning på syv års virkelig ulykkelig borgerkrig.

Det amerikanske angreb er en reaktion på et giftgasangreb i den syriske by Khan Sheikoun, der har kostet mindst 86 personer livet.

Angrebet har fået USA's præsident, Donald Trump, til at tale om et holdningsskift i sit syn på den syriske præsident, Bashar al-Assad, som ifølge USA står bag giftangrebet.

Hvis USA beder Danmark om at bidrage yderligere militært i Syrien, skal vi være åbne for at øge indsatsen, sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) torsdag til Ritzau - før det amerikanske luftangreb.

Det er Ane Halsboe enig i. Hun afventer nu, hvad udenrigsministeren vurderer på baggrund af de informationer, han får.

- Vi skal se andre steder i redskabskassen end på bomber for at løse denne konflikt.

- Men hvis der kommer en Nato-allieret og beder om hjælp, er det selvfølgelig noget, vi skal drøfte. Om det er en selvfølge, at vi skal sige ja, er jeg mere skeptisk over for, siger Ane Halsboe.

Hun tvivler dog på, at USA's luftangreb er udtryk for en helt ny strategi i konflikten. Samtidig studser hun over Donald Trumps skifte:

- Han har kritiseret sine forgængere for at gøre præcis det, han selv gør nu. Det viser tydeligt, at konflikten er meget kompleks, og at der ikke er nogen nemme løsninger. Det er nok det, præsidenten nu har opdaget.

Danmark har tidligere bidraget med kampfly, som har bombet mod Islamisk Stat i Irak og Syrien. De udsendte danske soldater i Irak har for nylig fået mandat til at gå ind i Syrien.