S-formand i stormvejr på sociale medier efter Facebook-debat

Mette Frederiksen beklager, at hun blev misforstået, da hun svarede på Hannas kritiske kommentar

Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix

Debatten er blusset op på Mette Frederiksens Facebook-profil, efter at S-formanden torsdag aften svarede på en kritisk kommentar fra en bruger med somalisk baggrund om Socialdemokratiets udlændingepolitik og partiets rolle i arbejdsmarkedskonflikten.

- Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod, indleder formanden med at skrive til kvinden, den 29-årige socialrådgiver Hanna Mohamed Hassan.

Det faldt mange for brystet, blandt andre Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten.

Hun hævder, at Mette Frederiksen mener, at man ikke må deltage i debatten, hvis man ikke er etnisk dansker.

- Jeg kan forstå på S, at man ikke må mene noget om lockouten, hvis man er politiker eller har minoritetsbaggrund. Med mindre man mener det samme som dem. Det er ren ansvarsforflygtigelse, skriver Pernille Skipper på Twitter. (artiklen fortsætter under billedet)

Også indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen fra Venstre mener, at det er over stregen. På sin Twitter-profil kalder han kommentaren for en 'nedladende bemærkning'.

Senere på aftenen torsdag svarede Mette Frederiksen så igen. Hun understreger, at alle er velkomne i debatten.

- Det er så godt og så nødvendigt. Derfor er jeg ked af, at mit svar til en dansk-somalisk kvinde her på Facebook tidligere i dag kan misforstås. Det er mit ansvar. Håber vi herfra kan fortsætte debatten. Og selvfølgelig på lige fod.

I et efterfølgende opslag på Facebook skriver, Hanna Mohamed Hassan, at hun er chokeret over S-formandens nedladende svar.

'Jeg har som dansk statsborger tilsyneladende ikke retten til at ytre mig eller stille kritiske spørgsmål, fordi Danmark har taget godt imod mig. 
Det er simpelthen så nedværdigende at blive talt ned til og behandlet som andenrangs borger. Havde forventet den slags af Støjberg, ikke af Mette Fredriksen og hendes 'socialpolitiske' hjerte, forklarer Hanna Hassan.

496 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere