S forsvarer skatte-Helle: Et stærkt kort

Socialdemokratiet roser FN for at sætte Helle Thorning i spidsen for kamp mod skattely

Helle Thorning-Schmidt skal bekæmpe skattely for FN, men er samtidig i bestyrelsen for et firma i skattely. Henrik Qvortrup analyserer her problematikken.

Helle Thorning-Schmidt er 'et stærkt kort' i kampen mod skattely og international skatteunddragelse.

Det mener Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn.

FN har udpeget Socialdemokratiets tidligere statsminister som formand i et såkaldt "højniveau-panel", der skal 'sætte fokus på de massive globale udfordringer med skatte-unddragelse, skattely og korruption.'

Helle Thorning-Schmidt i FN-regi. Her skal hun bekæmpe skattely, mens hun selv sidder i bestyrelser med tråde til Jersey. Foto: Denis Balibouse Dansk politik - 30. jan. 2020 - kl. 13:43 Afsløring: Skattejæger-Helle medejer af skattely-selskab

Men som Ekstra Bladet torsdag afslørede, at den tidligere statsminister har bestyrelsesposter i to selskaber, der har forbindelser til skattelyet Jersey. Og hun har sågar en ejerandel i det ene af selskaberne.

Thorning-Schmidt har således 15.000 ejerandele i selskabet Safelane Global Holdings Limited, der er registreret i Jersey i Den Engelske Kanal. Thorning sidder også i bestyrelsen i Safelane Global.

Og for tre måneder siden - 1. november 2019 - trådte Helle Thorning-Schmidt ind i den danske bestyrelse hos Carsoe Group A/S, der også har en direkte forbindelse til skattelyet Jersey.

- Jersey har nogle af de karakteristika, som er kendetegnende for det, man i daglig tale kalder et skattely. Blandt andet har de lav eller ingen selskabsbeskatning.

- Disse strukturerer er ikke kriminelle, men det er noget, som myndighederne igennem en årrække har haft i søgelyset, siger Anders Nørgaard Laursen, professor i international skatteret på Aarhus Universitet, til Ekstra Bladet.

Men det påvirker ikke Socialdemokratiets syn på Thorning som ny skattely-kriger:

'Jeg mener, at det er et godt valg, at Thorning-Schmidt skal være medformand for FN's panel mod skatteunddragelse og skattely', skriver Troels Ravn i en sms.

'Thorning er et stærkt kort og velanskrevet internationalt', fortsætter han.

Helle Thoning-Schmidt har ejerandel og bestyrelsesposter i Jersey. Foto: REUTERS/Denis Balibouse Dansk politik - 30. jan. 2020 - kl. 15:51 Helle i skattely: - En giftig cocktail

Socialdemokratiet understreger på sin hjemmeside, at "brug af skattely er en kæmpe udfordring for både det danske og det internationale samfund", og partiet går ind for skattely-lande skal "sortlistes" i EU.

Men Troels Ravn vil ikke forholde sig til Thornings egen økonomi.

'Jeg har ikke noget grundlag for - eller ønske overhovedet - om at kommentere på Thornings private, økonomiske forhold', skriver Troels Ravn til Ekstra Bladet.

283 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere