S-gruppeformanden: Ja, ja... men ikke endnu

Flere socialdemokratiske folketingsmedlemmer mener, at partiet skylder vælgerne et svar på, hvad politikken er på dagpengeområdet. Før valget.

Leif Lahn vil ikke fortælle danskerne, hvornår de kan få at vide, hvad Socialdemokraterne vil stille op med dagpengeproblemet. Han vil vente til Helle Thornings (forgrunden) dagpengekommission er klar. Det er den efter valget. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto.
Leif Lahn vil ikke fortælle danskerne, hvornår de kan få at vide, hvad Socialdemokraterne vil stille op med dagpengeproblemet. Han vil vente til Helle Thornings (forgrunden) dagpengekommission er klar. Det er den efter valget. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto.

Det ser ikke ud til, at Bjarne Laustsen og Jan Johansen får deres ønske opfyldt. Gruppeformanden hos Socialdemokratiet mener i hvert fald, at sandheden om partiets politik og løsning på dagpengeområdet kan vente. På ubestemt tid.

En vigtig forklaring på regeringens problemer med dagpengene er disse to personer. Helle Thorning og Socialdemokraterne vil gerne hjælpe de danskere, der er i problemer. Radikale Morten Østergaard fortsætter derimod linjen fra sin forgænger på formandsposten, hvor Margrethe Vestager blev berygtet for sin holdning om, at 'sådan er det jo'. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto. Dansk politik Socialdemokrater: Vi skylder vælgerne en forklaring

- Vi skal nok på det tidspunkt, hvor det er, skal vi nok fortælle helt præcis, hvad vi mener. Det behøver man ikke at være i tvivl om. Den reform, de borgerlige lavede med Kristian Thulesen Dahl er en dårlig reform, siger S-gruppeformand Leif Lahn til Ekstra Bladet.

- Men hvornår er det tidspunkt. Før eller efter valget?

- En ting er sikkert, vi kan jo ikke undgå at komme til at diskutere det her inden valget.

- Hvornår fortæller I konkret, hvad I vil?

- Jeg siger, at når tiden er, så vil vi melde noget ud.

Arkivfoto: Jesper Mortensen Politik SF og EL kræver kræver indgreb: 50.500 har mistet dagpengene

Dansk politik Alternativerne opbrugt: 4800 mister dagpenge-redningskrans

- Så det kan både være før og efter valget?

- Det vil vi gøre. Men nu skal vi i hvert fald også afvente dagpengekommissionen.

- Men så bliver det jo efter valget?

- Var det et spørgsmål - det virker som en konstatering.

- Men det er det vel også, eftersom kommissionens konklusioner kommer efter valget?

- Vi skal nok melde ud, til den tid, vi mener er rigtig. Andet har jeg ikke at sige til det, siger han.

Hvis ikke Leif Lahns svar betyder, at Socialdemokratiet først fortæller om sin politik efter valget, vil det kræve, at statsminister Helle Thorning endnu en gang fremrykket tidspunktet for, hvornår dagpengekommissionen kommer med sine anbefalinger.

Hun har allerede rykket tidspunktet fra 2016 til september 2015.

0 kommentarer
Vis kommentarer