S i hårdt angreb på Løkke: Historisk svag statsminister

Socialdemokraterne langer hårdt ud efter Lars Løkke, der ifølge dem er Lars Løkke historisk svag på posten

Hvad skal der ske nu? Chefredaktør Poul Madsen og politisk kommentator Henrik Qvortrup diskuterer Eva Kjer Hansens exit lørdag formiddag

Partierne i den røde blok glæder sig over, at Eva Kjer Hansen (V) lørdag har valgt at trække sig som miljø- og fødevareminister.

Samtidig langer Socialdemokraternes politiske ordfører voldsomt ud efter landets statsminister, som han kalder den svageste nogensinde.

Afgangen udstiller krisen i blå blok, mener Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen.

- Eva Kjer Hansens afgang efterlader Lars Løkke Rasmussen som en historisk svag statsminister. Trods et flertal har Løkke sagt, at Eva Kjer Hansen skulle blive siddende, og derfor er dette et meget stort nederlag for statsministeren., siger Wammen til Ritzau, og fortsætter.

Lars Løkke (Foto: Polfoto) Dansk politik - 27. feb. 2016 - kl. 12:23 Nu taler Løkke om Kjer-exit: Her er hans reaktion

- Det har været kaotiske dage i blå blok, siger Wammen. Løkke har forsøgt at banke Pape på plads, og det lykkedes ikke. Man kan ikke true sig til tillid. Blå blok er i stor intern strid, og Løkke har ikke styr på butikken. Han har forsøgt at lade som om, at tyngdekraften var ophævet, siger Nicolai Wammen til Ritzau.

Gyllegate er forbi
Angrebet kommer efter et bizart politisk magtspil, der lørdag fik sit afsluttende kapitel.

Efter forhandlinger på Marienborg mellem Lars Løkke Rasmussen, De Konservative og resten af de borgerlige partier, var Søren Pape klar til at tale til pressen klokken, men han aflyste kort efter.

- Vi er nået til et sted nu, hvor det springende punkt for at komme videre er, om vi har tillid til miljø- og fødevareministeren eller ej. Her er min konklusion fuldstændig den samme som inden mødet. Vi har fortsat ikke tillid til ministeren - ligesom et flertal af Folketinget.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto Dansk politik - 27. feb. 2016 - kl. 09:47 Eva Kjer trækker sig som minister

- Ender det med et folketingsvalg, vil det alene være Lars Løkke Rasmussens beslutning og ansvar, skrev han på Facebook.

Men nyheden om, at Eva Kjer Hansen har trukket sig fra sin ministerpost, fik Søren Pape til at aflyse det hele.

Officielt har Søren Pape og Lars Løkke Rasmussen brugt de sidste to dage på at diskutere en såkaldt tillægsaftale i forbindelse med landbrugspakken.

Se også: Løkke: Ny minister i næste uge

Men flere politiske kommentatorer påpeger, at det reelt er regeringens fremtid, der har stået på spil. De Konservatives manglende tillid til Eva Kjer Hansen betyder, at et flertal af Folketinget ikke længere har tillid til miljø- og fødevareminister efter det turbulente forløb om miljøberegningerne, der ligger bag landbrugspakken.

Glad opposition
En samlet opposition har lørdag givet udtryk for, at det er tilfredse med Eva Kjers beslutning om at trække sig.

Lars Løkke Rasmussen har stadig ikke talt med pressen, siden Eva Kjer Hansen trak sig, men han skriver følgende i en pressemeddelse.

- Jeg har med stor beklagelse modtaget miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens beslutning om at træde tilbage som minister.

- I lyset af de meget frugtbare samtaler, jeg i de seneste døgn har haft med de tre partier, der står bag regeringen, har jeg taget Eva Kjer Hansens beslutning til efterretning. Det betyder, at jeg efter weekenden vil gå til Hendes Majestæt Dronningen med henblik på at udnævne en ny miljø- og fødevareminister, skriver Løkke i en pressemeddelse. 

296 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere